include("pappie.php") ?>
Ærkeengel Metatron - Den prægtige vej af Lys (The Great Path of Light) - Adele Arini - 9. marts 2018
Jeg hilser jer, Mestre af Lys! Jeg er henrykt over at se de fantastiske virkninger; som den opvågning og legemliggørelse af jeres Højere Selv har på jeres planet og galakse. Alt er forbundet i et kompliceret net; det, hver enkel af jer oplever dagligt i jeres liv, føler vi, jeres Guider, Engle og jeres Galaktiske Brødre/Søstre, også. Vi er spændte! Alt går så godt, langt ud over vores mere realistiske forventninger! Flere og flere af jer er begyndt at leve et ”autentisk” liv; at være tro mod jer Selv og altid at følge jeres Indre Guider og Højere Hjerte. At give slip på alt det, der ikke er i overensstemmelse med jeres Højere Vej/Formål er gradvist blevet nemmere for jer. I bliver alle til en fuldt udvokset 5D voksen; som husker, hvor kraftfuld jeres Højere Selv virkelig er og hvad Opstigningsprocessen i sandhed handler om. Jeres Højere Selv, jeres store og kraftfulde Sjæl, blev skabt af Gud til at være i Hans/Hendes perfekte billede. I har alle, i de mange livstider I havde i de højere dimensioner, engang skabt Planeter, Sole og Galakser. I er alle børn af Gud/Kilden/Øverste Skaber, og dog, er I alle Guder/Gudinder i jeres egen ret. Hver sjæl blev skabt med selve essensen af Kildens Hellighed og Guddommelighed, Alt, Der Er. Ok, har I nogensinde undret jer over, hvorfor Gud skabte så mange sjæle, så mange børn? Hvad var hans formål med at gøre det? Det er virkelig enkelt, mine venner. Vores Skaber længtes efter at opleve Sig Selv, som den Kærlighed Han Er. Han skabte et utal af forskellige udtryk af Sig Selv, så Han kan opleve Livet gennem hver og én af jer. Han gav Hans ”Andre Selv”, dvs. jeres Højere Selv, den frie vilje til at gøre, hvad end I gerne ville med livets gave, som Han havde givet jer. Han gik derefter videre til at skabe et uendeligt antal af fysiske ”legepladser”, hvor I kan lege; i flere forskellige dimensioner, galakser, planeter og universer. Han skabte også utallige antal af civilisationer, i hele Multiverset. I NU’ETS store øjeblik kan alle sjæle vælge for dem selv, hvilken dimension, hvornår og hvor de gerne vil hen og hvad de gerne vil være/gøre i overensstemmelse med deres eget Højere Formål. I alle udøver den frie viljes gave, på en måde, der passer til jeres egen Guddommelige Vilje, jeres egen Sjæls Vej. Nogle sjæle besluttede at bruge størstedelen af deres tid i de højere dimensionelle riger. Sjælene i det menneskelige kollektive tilhører den tapre, modige og eventyrlystne gruppe, som gerne vil opleve livet i en af de laveste af de lavere dimensioner; på en planet, hvor ulastelige stærke illusioner om Dualitet, Frygt, Adskillelse og Nød eksisterer. I kom alle fra fuldstændig og perfekt Enhed med Gud/Kilden/Højere Selv og valgte så at begynde jeres ”Store Nedstigning” ad den velkendte stige. Hver gang I tog et skridt nedad, kom I til en dimension, der var lidt lavere, end den I lige havde forladt, indtil I nåede jeres ønskede destination. Den velkendte stige er jeres Store Vej af Lys. Hele denne proces med at sænke hver enkelt sjæls vibrationer og bevidsthed; jeres sjæls bevægelse ned i lavere dimensioner kaldes Nedstigning. Enhver sjæl, der vælger at stige ned (ved at sænke sine vibrationer) må først igennem grundige forberedelser og træning, for at mindske det chok, den vil opleve, når den sænkes ned midt i fysisk liv i de lavere dimensioner, så som 3D Jorden. For jer, de store sjæle, kan det at leve i 3D sammenlignes med et liv i lænker; med store restriktioner af jeres sjælekraft og med yderst begrænset frihed. I alle kom til Jorden gennem glemslens slør – det var for jeres egen skyld, at I i de fleste af jeres fortidige liv på Jorden ikke huskede jeres vidunderlige, sande Hjem i Himlen og jeres kraftfulde, Guddommelige Højere Selv. En del af de forberedelser, I gik igennem, var den trinvise sænkning af jeres vibrationer. Jeres sjæls naturligt høje vibrationer må først sænkes i frekvens for at matche den menneskelige krops frekvens. Det er naturligvis for jeres egen sikkerhed og for sikkerheden hos alle dem omkring jer, når I fødes ind i fysikalitet. Når I var blevet født på Jorden, udlevede I så jeres liv i overensstemmelse med jeres egen vilje (enten Lavere eller Højere Vilje) afhængig af, om I fulgte jeres lavere selv: ”Egoet” eller jeres Indre Guidning, der kommer fra jeres team af Guider/Engle og Højere Selv. 3D livs store eventyr på Planeten Jorden, som har fundet sted i æoner, er nu ved at slutte. Det smukke, levende Lysvæsen, som er Gaia: planeten Jorden hende selv udsendte et råb om hjælp i de højere dimensionelle riger. Hun var mere end klar til at vende tilbage til hendes 5D selv og hun havde inviteret alle til at leve på hendes planetariske krop for at være sammen med hende. Derfor dekreterede Gud, Højeste Skaber/Alt, Der Er, og gav grønt lys for, at det nu er tid for Jorden og alle hendes indbyggere at bevæge sig ind i bevidsthedens højere dimension. Hvert eneste menneske, der for tiden er inkarneret på Planeten Jorden, har, på et Højere Plan, besluttet enten at det er tid for dem til nu at ”Stige op” eller ikke at gøre det. Menneskehedens næste evolutionære skridt er at gå op ad stigen, tilbage opad på jeres Storslåede Vej af Lys; forbi den fjerde dimension til endelig at ankomme til femte dimension. Vi, hele Himlens kompagni, har stor respekt for den beslutning, hver enkelt sjæl end tager. At stige op eller ikke at stige op er et dybt personligt valg; et, der er forbundet med jeres nuværende Sjælevej & jeres egen Guddommelige Vilje. Fortvivl ikke, hvis det ser ud til, at jeres elskede ikke er klar til at stige op i dette liv. Et kendt ordsprog, som blev skrevet af den franske teolog/poet Alain de Lille: ”Alle veje fører til Rom” beskriver perfekt denne situation. Respektér jeres elskedes Højere Vilje og forstå at, til sidst, fører alle veje, alle stier til Himlen/Gud/deres Højere Selv. Den Guddommelige Timing ligger i sjælenes egne meget kapable hænder. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Der er ingen dom. De sjæle, der har besluttet at stige op nu, i dette liv, er ikke ”bedre” end dem, der foretrækker at fortsætte med at ”spille” deres 3D spil. Husk, at alle sjæle vender tilbage til den perfekte tilstand af Enhed og Samhørighed med Kilden, dvs. tilbage til Himlen, ved slutningen af hver af deres liv/inkarnationer. Efter hver enkelt ”Livstilbageblik” proces får hver enkelt sjæl mulighed for at inkarnere i netop den dimension, den ønsker. OP eller NED ad sjælens Store, individuelle Vej af Lys. Jeres unikke, Store Vej af Lys er helt forskellig fra en anden sjæls vej. Derfor er sammenligning aldrig nogensinde nødvendig. Alle jer, der læser dette, har besluttet at Stige op til femte dimension, mens I er legemliggjort på Jorden. I har kollektivt besluttet jer for at vende tilbage til den perfekte tilstand af Enhed og Samhørighed med Alt, Der Er/Gud/Kilden lige nu, mens I stadig er fysisk inkarneret på denne planet. Med andre ord, I ønsker at skabe, manifestere og opleve Himlen lige her, lige nu i jeres nuværende fysiske virkelighed. 5D Jorden eller Nova Gaia er ikke en lokation, som I alle kan tage hen til. Det er en højere tilstand af bevidsthed, som hver og én af jer konstant må opnå. Det er hele jeres Væremåde; det er at højne jeres frekvens for at leve i en konstant tilstand af Højere Vibrationer. Vibrationerne af: Ubetinget Kærlighed, Perfekt Fred, Glæde, Frihed, Enhed og Overflod. Hver og én af jer blev født med en indbygget GPS. Jeres vej tilbage HJEM til jeres Højere Selvs/Guds Lys og Kærlighed er måske ikke egnet for andre mennesker end jer selv. Følg altid det blueprint, som jeres Højere Selv har skabt og afsløret for jer, da det altid vil være Jeres unikke vej HJEM; den lyseste, nemmeste, mest glædelige og rige vej til Opstigning, som er præcis ”rigtig” for jer. Brug jeres skelneevne; følg jeres intuition og højere guidning, når I følger de råd, som andre har givet jer. Der er mange bøger, budskaber, artikler, blogs eller informationer derude, som hævder at være ”Nøglen” til Opstigning. Hvis informationerne indeholdt i disse ”resonerer dybt” med Sandheden inde i jer, så følg deres råd. I vil instinktivt vide, hvilke der er højt vibrerende og skabt for det Højere Gode hos alle, der læser dem. Hvis I stadig er i tvivl, så bed til os (jeres engle og guider) og vi står klar til at give jer klarhed og hjælp, når der er brug for det. Tro og hav tillid til, at hvor end I er lige nu, ligegyldig hvor klar/eller ikke klar I føler jer og ligegyldig hvad jeres elskedes Højere Beslutninger mht. Opstigning er: er Alt Godt. Alt er Perfekt. Alle sjæle vil til sidst vende Hjem, tilbage til Guds kærlige favn, med deres egen perfekte, guddommelige timing. Altid. Jeg er Metatron, en af de Ærkeengle, der hjælper Menneskeheden i Opstigningsprocessen. Bed til mig, når som helst jeres vej tilbage Hjem bliver lidt for hård og jeg vil være der for at styrke, guide og støtte jer, så I forbliver fokuseret på jeres egen Store Vej af Lys. Jeg elsker jer alle ud over alle grænser, Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2018. Hvis I deler det, så bevar venligst budskabet i sin fulde helhed og angiv nedenstående link. Megen kærlighed og taknemmelighed. Namaste. Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au Oversættelse: Margit Villumsen include("../ads.php") ?>
include("voetnoot.php") ?> |