Home > > Adele Arini - Det bedste skal endnu komme - 9. april 2018

Sananda - Det bedste skal endnu komme (The Best is Yet to Come) - Adele Arini - 9. april 2018



Jeg hilser jer, mine venner,

I dag vil jeg gerne tale om potentielle fremtider/tidslinier, som det Menneskelige Kollektive står overfor, baseret på nuværende Lys data og planetarisk vibrationsniveau. Jeg er sikker på, at I alle ved, at fremtiden er flydende. Fremtiden er, hvad I gør den til. Jeres individuelle og kollektive fremtider hænger meget nøje sammen. Tankerne, ordene, følelserne og handlingerne af blot én person kan have store, vidtrækkende dominoeffekter på hele planeten.

Der er ca. 7,6 milliarder sjæle, der i øjeblikket er inkarneret fysisk på planeten. Forestil jer de kombinerede, kollektive Skaber- og Manifestationskræfter, som I alle har for Menneskehedens fremtid, og planeten Jordens fremtid. Hvis alle disse 7 milliarder mennesker ville arbejde sammen om at skabe Nova Gaia lige nu, ville Nova Gaia blive manifesteret på mindre end en uge. Det er så kraftfulde, I er, når I arbejder sammen i harmoni med ALLE for at nå et fælles mål.

I øjeblikket er imidlertid kun 41% af Menneskeheden spirituelt vågnet. Og af denne spirituelt vågnede gruppe, gør kun ca. 5% deres bedste for at legemliggøre Kristusbevidsthed hver dag, eller har legemliggjort deres Højere Selv med succes. Resten, de 36%, har stadig travlt med at lære det og bringe hele deres liv i overensstemmelse med deres højere formål.

Hvis I tilhører gruppen på 5% (mennesker, der har været vækket i nogen tid og nu gør gode fremskridt ved glædesfyldt at opfylde deres livsmissioner), bør I virkelig bruge minimum 15 min. på meditation hver dag med at fokusere udelukkende på skabelsen af Nova Gaia. Når en vækket person begynder at leve sit liv fuldstændig engageret i dette storslåede projekt: ”Skabelsen & Manifestationen af Nova Gaia”; kan alle os her i det højere dimensionelle rige se den STORE forskel, denne person gør for hele planeten. Disse 15 minutters fokus på skabelsen af Nova Gaia lyder måske ikke af meget for jer, men effekten af denne lille øvelse er kolossal; især når det gøres regelmæssigt.

Begynd med at bruge jeres bemærkelsesværdige forestillingsevne! Forestil jer alt, hvad I ønsker, at jeres nye 5D planetariske hjem skal være, som om denne virkelighed øjeblikkeligt manifesterer sig i denne øvelse. Forestil jer, at der er rent klart vand og luft og rigeligt af økologiske frugter/grøntsager overalt – gratis og lettilgængeligt for alle på planeten. Forestil jer, at hele denne planet er fuldstændigt renset og healet for alle de giftige stoffer og ødelæggelser, som menneskeheden har tilført hende gennem æoner af tid. Forestil jer, at alle lever i perfekt harmoni; giver hinanden den ubetingede kærlighed og respekt, som enhver sjæl fortjener. Forestil jer, at alle medlemmer af menneskeheden fuldstændigt har overvundet deres forskelle. Der hersker fuldstændig og absolut accept, rummelighed og enhedsfølelse over for alle i den menneskelige race: uanset hudfarve, religion, uddannelse og økonomisk baggrund, nation/sprog, seksuel orientering etc.

Visualisér en verden, hvor penge ikke eksisterer. Hvor alt, I har brug for, altid opfyldes uden omkostninger for jer; uden omkostninger for nogen. Visualisér, at hver eneste person på Jorden føler sig glædesfyldt, lyksalig og meget tilfreds; lever deres liv med så meget passion hver dag, laver, hvad de elsker og elsker det, de laver. Forestil jer en verden, hvor alle har et perfekt helbred. Hvor sygdom og lidelse ikke længere eksisterer; og hvor ”aldringsprocessen, efterhånden som man bliver ældre”, blot er et fjernt minde.

Visualisér, at hele det menneskelige kollektive bliver så spirituelt udviklet; så meget, at enhvers Guddommelige, spirituelle Skaber- og Manifestationskræfter vækkes helt og kan anvendes. Og når det sker, vil hele Universet åbne sig for jer. Hvad ”jeres jeg” i dag ville klassificere som mirakler, vil en dag være en dagligdags begivenhed; mirakler vil blive det ”normale” udfald, når I udøver jeres kraftfulde kreative evner!

Alle de ting, jeg kunne gøre for at demonstrere mine Guddommelige kræfter, (i min mest kendte fysiske inkarnation som Jesus Kristus), kan I meget nemt gøre også, en dag! Lave vand om til vin; heale den syge, blinde, døve og/eller den handicappede; gå på vandet; ”kontrollere” vejret; vække en fra de døde etc. er blot nogle få, helt grundlæggende eksempler på jeres Sande, Kraftfulde evner! I er prægtige, kraftfulde Guddommelige Lysvæsner; der for tiden går omkring ”forklædt” i en menneskelig krop.

Og her kommer en grundlæggende, fundamental SANDHED:

I vores Gud Skabers øjne er I lige så speciel, som jeg er! I er ligeså kraftfulde; ligeså elskede og ligeså Guddommelige. I er Gud; der går omkring på denne planet i en menneskelig krops fysiske udtryk.

Der er en meget vigtig grund til, at budskabet om, at ”I er Gud” har været gentaget så ofte, igen og igen. Der er en kæmpestor KLØFT mellem, at I først ”ved” noget, til at ændre det til at ”tro” på noget og endelig til at I ”bliver/legemliggør” noget. Jo oftere vi gentager denne autentiske sandhed for jer, jo mere vil det synke dybere og dybere ned i jeres underbevidsthed, indtil I en dag BLIVER den Gud/Gudinde, I i Sandhed er!

Det er nu tid til, at I favner sandheden om, hvem I er. De fleste af jer, der læser dette, går stadig omkring og handler fuldstændigt kraftløst i forhold til de udfordringer, som livet har præsenteret for jer. I placerer disse ”tilsyneladende-umulige-at-overkomme” udfordringer lige for næsen af jer selv, som en mulighed for, en højere invitation til jeres ”3D” Selv om at vende tilbage til, bringe jer i overensstemmelse med og legemliggøre jeres super kraftfulde Multi-dimensionelle Højere Selv. Når hele jeres væsen (fysiske, mentale og emotionelle legemer) er bragt i perfekt overensstemmelse med jeres Højere Selv, vil I have evnerne til at eliminere disse udfordringer helt og aldeles, for evigt, en gang for alle. Og livet på Jorden vil i sandhed være uden 3D begrænsninger og restriktioner.

Det hele kommer an på dette:

Er I klar til at give slip på AL kontrol? Er I klar til at overgive jer helt, til Visdommen, Kærligheden, Lyset, Enheden og Kraften, som er jeres Højere Selv?

Hel og fuldkommen overgivelse af jeres liv til jeres Højere Selv er den ENESTE måde, hvorpå I kan opleve et liv så prægtigere end jeres vildeste forestillinger!

Hav fuldkommen, absolut tro på og tillid til, at jeres Højere Selv, jeres spirituelle team af engle & guider og vores Gud Skaber ubetinget elsker jer så meget, ud over alle grænser. De ønsker, at I får det, I ønsker at få. De ønsker, at I er det, I ønsker at være. De ønsker, at I kun laver det i jeres liv, som I virkelig, med glæde, ønsker at lave i jeres liv. Jeres Guddommelige, Frie Vilje respekteres fuldstændigt og støttes helt 100% af tiden!

Med andre ord, ved at ”overgive” kontrollen over rattet på det ”skib”, der er jeres liv på Jorden; ved at lade Gud og jeres Højere Selv overtage rattet for at lede jer, vil I stadig nå den destination, som I ønsker at nå. Der er 1 stor forskel mellem at overgive kontrollen og ikke at overgive kontrollen.

Med Gud og jeres Højere Selv ved rattet vil de sørge for, at jeres vej er den mest glædesfyldte, mest tilfredsstillende, rigeste (i alle aspekter), sjoveste vej, og den vil være den sikreste, hurtigste vej til det sted, I gerne vil hen! Jeres alvidende Gud/Højere Selv vil altid være der for at guide jer gennem alle stormene på havet; og de vil være det stærke navigationssystem/GPS, som jeres skib har brug for til at føre jer derhen, hvor I ønsker at tage hen, hvad I ønsker at være og lave.

”Når I giver slip, sker der noget magisk. I giver Gud plads til at arbejde”
Mandy Hale

At overgive jer til jeres Højere Selv betyder også et fuldtids engagement om at være den Ubetingede Kærlighed, som I i sandhed er, indeni. Det betyder, at med jeres overgivelse vil I automatisk vende tilbage til den kærlighed, som I er i alt, hvad I gør hver eneste dag. Og I vil behandle ALLE levende væsner med kærlighed direkte fra hjertet, præcist på den måde, som I selv gerne vil behandles.

KÆRLIGHED er i sandhed den største KRAFT i Universet.

Når alle jeres tanker, ord, følelser og handlinger stemmer overens med KÆRLIGHEDENS kraft, støtter Universet jer i ALLE jeres bestræbelser! Magiske ting sker. Hver dag vil I vågne op om morgenen og føle jer spændt på, hvad dagen vil bringe. Arbejde vil blive sjovt og det vil føles som at lege. Alt og alle vil holde op med at være fremmed for jer. I vil føle jer så forenet, så stærkt forbundet med ALT, DER ER. Alle vil blive jeres bedste venner.

Og det bedste er, at I aldrig mere behøver at bekymre jer om penge og/eller om at ”tjene til livets ophold”. Succes i alt, hvad I gør, vil naturligt komme susende ind i jeres liv med, hvad der synes at være lille eller ingen anstrengelse! Det vil ske, når I alle husker kunsten at ”åbne op for at modtage” alle de bedste ting i livet, som Universet har at tilbyde jer.

At gå til ”toppen af bjerget”, hvor jeres mål om spirituel mestring og oplysning befinder sig, kræver fuldstændig overgivelse, tro og overbevisning om, at Universet/Gud er ÉT med jer. At de altid er på jeres side og støtter alle jeres bestræbelser. Opstigningsprocessen kræver, at I ”stiger op” og ”efterlader” alle jeres små, begrænsende, meget restriktive 3D overbevisninger, som holder jer nede.

Og når alle på planeten praktiserer denne kunst om ”total og fuldstændig overgivelse” til deres Højere Selv, vil Nova Gaia ikke længere være en meget fjern fysisk virkelighed. Hver gang, der var en modig person, som modigt var ”sprunget ud fra klippen” og havde ladt de ”gamle måder/liv” bag sig, for at drage ud på den mindre berejste vej, som hendes Højere Selv leder hende ind på, stiger Lysfrekvensen på Planeten Jorden eksponentielt.

Denne person (når hun fuldt ud forpligter sig til at være den levende, fysiske legemliggørelse af Guddommelig Kærlighed hver dag) vil blive et meget kraftfuld FYR af Lys. Folk over hele kloden vil blive tiltrukket af hendes arbejde; af hendes lys; af hendes kærlighed. Hun vil udstråle Kristusbevidsthed så nemt og så naturligt, uden nogen anstrengelse. Hun bliver en levende, åndende, moderne Kristus i aktion; som spreder Kærlighed, Enhed og Lys, hvor end hun går og hvad end hun gør.

Det er NU tid for jer alle (der har besluttet at stige op i dette liv) at være denne legemliggørelse af Kristusbevidsthed, også i jeres dagligdag. Giv slip på alle falske overbevisninger baseret på frygt, nød og begrænsninger. Sænk paraderne og luk Gud ind. Luk jeres Højere Selv ind og lad det tage over og lede jer på vej. I vil altid være trygge, beskyttede og guidet mod den ”bedste, højeste, glædeligste og fredeligste” vej, som er blueprintet til jeres nye 5D liv.

Baseret på de nuværende planetariske lysfrekvens niveauer vil Nova Gaia være fuldt etableret som en fysisk, manifesteret virkelighed om ca. 25 af jeres jordiske år. Denne vurdering er baseret på den ”relativt ukorrekte” formodning, at den lille gruppe på 5% (nævnt tidligere i dette budskab): aldrig vil blive større/aldrig vil byde nye medlemmer velkommen i gruppen. Med andre ord, hvis procentdelen vedbliver at være 5%, vil Nova Gaia blive en realitet om 25 år. Men nu, HVAD HVIS den procentdel stiger? Svaret er indlysende. Utopia på Jorden vil blive manifesteret som jeres faktiske, fysiske virkelighed hurtigere end 25 år.

Når I nu ved det, hvad vil I så vælge at gøre, at være og at skabe herefter, mine kære venner? Er I klar til jeres massive ryk ind i de højere dimensioner og at slutte jer til mange af jeres Galaktiske Brødre og Søstre i Lyset?

Ud af det UENDELIGE antal af potentielle fremtider/tidslinjer, der for tiden ligger i venteposition, i potentialets rige, hvilken vil det Menneskelige Kollektive vælge at manifestere? Vil I bevidst vælge den nemmeste, sikreste, mindre kaotiske og roligste tidslinje, hvor Opstigning sker så naturligt? Eller vil I lade andre tage beslutningen for jer, ved IKKE at tage del i processen om at skabe og manifestere Nova Gaia? Jeres kraftfulde, bevidste deltagelse i denne storslåede bestræbelse er nødvendig for at sikre, at JERES vej vil blive mindre stenet, mindre stormfuldt og mindre stressende. Valget er jeres.

Det billede, som denne kanal har valgt til at repræsentere dette budskab, er meget passende. Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Lad jeres Højere Selv tage over og tage kontrollen. Det vil hjælpe jer med at bringe jer i overensstemmelse med den bedste, lyseste, fredeligste fremtid, som I alle fortjener at have! Jeres Højere Selv vil gøre dette ved at hjælpe jer med at SKABE jeres drømmes fremtidige Nova Gaia. Gør krav på jeres Suverænitet; jeres Guddommelige, Gudelige Skaber- og Manifestationskræfter og gør så Himlen på Jorden til virkelighed!

I har alle valgt at være her, på planeten, i denne Store Guddommelige Tid, Hvor Gaia (og alle hendes indbyggere) rykker stærkt fra de lavere til de højere bevidsthedsdimensioner. I har valgt at være her for at tage del i skabelsen af Nova Gaia. I kom fuld af iver fra mange hjørner af Universet og valgte at blive født her, ikke kun for at sidde forrest for at se dette ”Prægtige Show”, der for tiden udspiller sig på Jorden, men også for at bidrage, blive involveret og tage del i AT FÅ DET TIL AT SKE!

Så lad os komme i gang, skal vi?

Jeg, Sananda, jeres broder i Lyset, lover at gå med jer hvert eneste skridt på vejen. Bed til mig, hver gang I begynder at glemme, ”hvem I i sandhed er” og ”jeres meget vigtige grund til/formål med at være her”. I er, hvert øjeblik, fuldkommen elsket, guidet og omgivet af højere dimensionelle lysvæsner, der kun ønsker det bedste for jer.

Bed venligst om min hjælp, når som helst og hvor som helst I har brug for det. Tal med os og tal med jeres åndelige team. Erklær jeres intention om at etablere en direkte kommunikationslinje mellem jer og os, så I med tiden kan blive mindre og mindre afhængige af højere dimensionelle informationer, som kommer fra en ”uden for” jer. I er Alvidende, Allestedsnærværende og Almægtige. Inde i jer bor Universets Visdom.

Jeg sender megen Kærlighed og meget Lys til jer alle,

Sananda.


Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2018.

Hvis I deler det, så bevar venligst budskabet i sin fulde helhed og angiv nedenstående link. Megen kærlighed og taknemmelighed.

Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au


Oversættelse: Margit Villumsen







Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |