include("pappie.php") ?>
Kwan Yin, gudinde for barmhjertighed og medfølelse - At have tillid til universet via Adele Arini - 22. marts 2020
Hilsner, kære venner, Jeg var midt i at skrive et nyt kanaliseret budskab fra Fader Moder Gud i dag, da det blev klart, at jeg først måtte poste dette tidligere budskab fra Kwan Yin. Selvom dette budskab blev postet på min Patreon side i maj sidste år, er indholdet meget relevant for det, vi går igennem lige nu. Det er blevet lettere opdateret efter direkte guidning fra denne smukke gudinde. I dagens budskab talte Kwan Yin om vigtigheden af at indtage og bevare den rigtige holdning, når man lever i en intens tidsperiode som nu. Hun havde også bedt os alle om at hjælpe med at vælge den optimale tidslinie for menneskeheden, så denne kraftfulde transformation kan ske med større lethed og ynde for alle. Forud for modtagelsen af anmodningen om at gøre dagens budskab tilgængelig havde jeg faktisk i går lavet en invitation på Facebook til alle lysarbejdere om at deltage i en meditation i den kraftfulde weekend 4.-5. april 2020. Hvis I er interesseret i at deltage i denne kraftfulde meditation (individuelt eller sammen med min FB-gruppe, kan I læse alt om den her: www.facebook.com/raphaelshealingspace/ Sender mange velsignelser af kærlighed, glæde, fred og overflod til jer alle. Namaste. Adele Arini _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Elskede brødre og søstre, dette er Kwan Yin, jeres søster i Kærlighed. Adele kanaliserer og kommunikerer med mig for allerførste gang i denne særlige levetid, og vi er i gang med at genskabe forbindelsen endnu engang på vidunderlig vis. Til de af jer her, som ikke ved, hvem jeg er, er jeg kendt af mange i den spirituelle kreds som en Opstegen Mester, der repræsenterer det Guddommeligt Feminine; en sjæl, som repræsenterer de følgende godsindede, kærlige gudelige dyder: barmhjertighed og medfølelse. Med det sidste kraftfulde budskab fra Sananda (med titlen: "Hvordan I skaber mirakler - del 1") er der et behov for at balancere hans Guddommelige Maskuline energier med mine egne - så harmoni endnu engang opnås. Medlemmer af Adeles tidligere grupper lærte, at jeg er et medlem af det Karmiske Råd; jeg har ansvaret for at overvåge ALLE sjæles evolutionære udvikling, der er inkarneret på Jorden for tiden. Og som sådan er der mange ting, jeg gerne vil dele med jer alle her i dag. Nu da Jorden for nylig har krydset tærsklen til 5D, er det vigtigt for jer alle at lære, lige nu, hvordan I opererer i det nye "operationssystem", som jeres planet har "taget i brug". Total overholdelse af Guddommelige Kosmiske Love er derfor et must, for chelaer, som er seriøse og har forpligtet sig til med succes at stige op i dette liv. Meget af det, der sker for tiden på planeten Jorden nu, er forårsaget af en større bevægelse, som vi, jeres højere dimensionelle venner, gerne vil klassificere som "Balancering af karma". Verden kan vente sig mange store overraskelser, kære. Chokerende afsløringer vil snart blive normen, og der vil være mange sammenbrud af etablerede organisationer, grupper, overbevisninger/programmeringer, magtstrukturer, som potentielt kan skabe kaos, forvirring, frygt eller uro. Det er tid for jer alle at "holde godt fast i stolen" og forberede jer endnu grundigere, da tingene vil begynde at blive "interessante". I er nødt til at se på disse kommende begivenheder, aldrig ud fra frygtperspektivet, men indtag i stedet den naturligt harmoniske/rolige/fredelige holdning, som er jeres Højere Selv. Der er en pragtfuld Gudsgnist i jeres højere hjertechakra, som (måske hemmeligt, *lo) fuldstændig nyder og elsker hvert eneste minut på denne spændende rejse, I er på! Jeres JEG ER tilstedeværelse ved udmærket, at I kan vente jer en meget sjov tur i rutsjebanen! Er der nogen her, der aldrig har prøvet en rutsjebanetur? Når I har valgt at tage denne tur (måske for at følges med jeres venner/kære) for at opleve, hvordan det føles, hvordan turen vil forløbe, vil det fuldstændigt afhænge af jeres indstilling til turen. Hvis I går ind i det fyldt med spænding og forventning - velvidende, at banen, som venter forude, vil være fuld af op- og nedkørsler, nogle gange vil I hælde mod venstre, andre gange mod højre; alt i et skræmmende højt tempo - vil turen virkelig blive jeres livs meget spændende, sjove tur! I vil uden tvivl vide, at selvom det til tider kan være skræmmende, er det også en fuldstændig sikker oplevelse, som snart vil være ovre, og der er ikke andet at gøre end blot at fokusere på at: nyde oplevelsen! Men, kære, hvis I går ind i det fyldt med overvældende frygt eller skræk - tro mig, når jeg siger, at hvert eneste sekund af turen vil føles pinefuld for jer. Mens I kører i rutsjebanen, vil hele turen føles, som om den varer en evighed. Jeres sanser vil give jer alle mulige alarmer (fysiske, mentale og emotionelle), der kommer fra det adrenalinsus, der udskilles af jeres stresshormoner - mens I er på vej på denne nervepirrende tur. Folkene omkring jer, som havde valgt at tage med jer på den samme tur, vil ofte skrige højt; hvilket øger jeres stressniveau og blodtrykket stiger til potentielt farlige niveauer. Under turen vil I måske endda sætte spørgsmålstegn ved jeres mentale sundhedstilstand, fordi I har valgt at tage en sådan tur i første omgang, og I fortryder måske endda at have taget denne beslutning. Og når turen er forbi, har vi ofte observeret, at denne anden gruppe af mennesker sædvanligvis vil føle sig meget syge af hele denne oplevelse. De vil sædvanligvis lide af negative bivirkninger, som ingen nogensinde ønsker at have. Disse mennesker var ikke klar til en livsoplevelse i en rutsjebane, og alligevel havde de tvunget sig selv til at gøre det, idet de fuldstændigt ignorerede deres første instinkt. I må indse, kære venner, at mennesker (normalt) ikke vælger at køre i rutsjebane hele tiden, hver dag, 365 dage om året. De fleste voksne tager en tur i rutsjebanen måske kun en gang i deres liv (fra vores observationer af hele det menneskelige kollektive). De ville tage en tur bare for spændingens skyld; suset, og når først det var oplevet, ville de fleste vælge ikke at gøre det igen. Og på lignende måde vil det at leve på en Opstigende planet snart føles som at tage en rutsjebanetur. I er her allerede. Det betyder, at I før fødslen havde valgt at være her, præcis fordi I ønskede at tage denne fantastiske tur. Jeres indstilling og perspektiv, når turen skal begynde, vil bestemme, om denne tur vil blive en spændende, munter tur, som I altid vil skatte mindet af eller en frygtelig, fuldstændig skræmmende tur, som vil få jer til at føle jer ude af trit med jeres Højere Selv under hele oplevelsen. Yngre sjæle, der nu er inkarneret på planeten, som stiger op (fra lavere til højere dimensioner) for allerførste gang, udgør ca. 50% af det opstigende menneskeligt kollektive. De andre 50% er højt udviklede sjæle, som er gået igennem processen med nedstigning og opstigning så mange gange, at det ikke kan tælles, som en del af deres kærlige tjeneste for Kilden; for ALT i eksistens. Men generelt, når først en sjæl med succes har oplevet Opstigning, vil denne sjæl sædvanligvis vælge at gå videre til højere dimensionelle eksistenser, oftere end ikke - idet de udvikler sig højere oppe på den dimensionelle stige. Det betyder, kære, at størstedelen af medlemmerne i højere dimensionelle civilisationer derude i dette univers, er gået igennem spændingen; suset ved Opstigningsprocessen (fra lavere til højere dimensioner) kun en gang. Og når de først havde gjort det, ville de fleste vælge ikke at gøre det igen, da en gang var udfordrende nok. Alle jer her, der læser dette budskab i dag, kom fra den gruppe af sjæle, som følte sig meget spændte og fuldstændigt klar til at deltage i denne spændende Opstigningstur. I kom ind i jeres fysiske krop med stor forventning om alt det, I skulle til at erfare af denne sjældne lejlighed, som var blevet jer givet! I er alle her for større sjælsudvidelse og for Selvets vækst, og mange kom udstyret med individuelle missioner om at hjælpe et stort antal inkarnerede sjæle, så de med succes kan stige op. Det betyder, elskede venner, når som helst tingene bliver for udfordrende, og det endda føles, som om verden er fuldstændig ude af kontrol, behøver I blot at tune ind på det altid fredelige, altid rolige, tillidsfulde, almægtige Gude-Selv, som lever inde i jer, for med succes at "slukke for" al frygt; al stressen og alle bekymringerne, der omslutter hele planeten. Det handler ganske enkelt om energetisk frekvens, elskede hjerter. At tune ind på fredsenergien vs. at tune ind på frygt-/kaosenergien er så nemt som at gribe ud efter fjernkontrollen og skifte kanal på jeres tv eller radio. Ønsker I at tune ind på den super larmende sending om frygt på 3D tv-kanalen eller den super fredelige, fantastiske, glade, sjove, mindeværdige sending om kærlighed, magi, mirakler og mestring på 5D tv-kanalen? For når I ser den frygtbaserede tv-kanal, kan I ikke samtidig se den kærlighedsbaserede tv-kanal på jeres måde at Være på. På meget den samme måde blokerer I fuldkommen jeres tv-kanal for alt, der er af de diametralt modsatte energetiske frekvenser, når I vælger en højere bevidsthed af kærlighed, lys, harmoni, mestring, magi og mirakler. Alt, der er lavere vibrerende, vil naturligt, automatisk blive afvist af jer, da I kun tiltrækker mennesker, omstændigheder, begivenheder, som afspejler jeres opnåede, højere vibrerende natur. Adele og mange andre medlemmer af hendes tidligere grupper har lavet meget sjove øvelser sammen. Dengang hun lærte sine medlemmer at kanalisere. Adele gav dem 10 øvelser, hvor de havde brug for adgang til deres intuition og at åbne deres kommunikationskanaler med deres Højere Selv/åndelige teams. Da de fleste af hendes medlemmer dengang stadig befandt sig i processen med at mestre deres naturlige kanaliseringsevner, fik de alle fejl i deres svar. Der var imidlertid en stærk erkendelse, som skulle sandes, af denne meget succesfulde oplevelse! Medlemmerne havde personligt følt og oplevet (husk, at ægte læring kun kan komme af førstehånds virkelige erfaringer), hvor stærke tankerne, følelserne og handlingerne, der kom fra gruppens kollektive, var! Inden for den lille sammensætning i Adeles grupper bemærkede alle, at de fleste gange var de svar, som de fik, forkerte, men det vigtige at huske her er: de fleste af dem fik faktisk de samme forkerte svar. Det betyder, at alle i grupperne, der deltog i disse øvelser, energetisk var tunet ind på hinandens vibrationer og underbevidst påvirkede hinandens valg, som så resulterede i, at de for det meste valgte de samme forkerte svar. Alle erfarede gennem direkte oplevelse, hvor kraftfulde vibrationerne, der kommer fra det kollektive, virkelig er og påvirker deres egen beslutningstagningsproces. Hvis en gruppe på omkring kun 10 personer kunne påvirke hinanden så kraftigt, så forestil jer, hvordan en stor gruppe på omkring 7 milliarder mennesker på planeten Jorden konstant påvirker jeres vibrationer, hver dag. Og hvis hele det menneskelige kollektive skulle gå igennem store, endda chokerende, livsændrende oplevelser, som vil ændre livet for ALT i eksistens (så som den nuværende pandemi), hvordan vil I så kunne håndtere det med ynde og lethed? Hvad er jeres planer, så I ikke bliver fejet væk af "det maniske"; i det mulige kaos, panik eller uorden, som Opstigningsprocessen snart vil afstedkomme? Vi forsøger ikke at skræmme jer her, kære. Vi (jeres højere dimensionelle venner) vil naturligvis gøre vores bedste for at sikre, at den fremtidige tidslinie, som det menneskelige kollektive vil ende med at vælge, vil være den sikreste, den mindst stenede, den fredeligste og den lyseste vej fyldt med lethed og ynde. Vores velmenende og kærlige intentioner alene er afgjort ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for jeres aktive samarbejde, da vi ikke befinder os i den fysiske verden og går igennem opstigningsprocessen lige nu. Vi har brug for, at I vælger den gunstigste fremtidige tidslinie, og derfor har vi brug for, at I aktivt og vedholdende handler som vores kraftfulde lys-kærlighed, kærlighed-lys agenter på jorden. At I effektivt skaber og manifesterer den gunstigste tidslinie for jer selv! Vi har brug for jer, vores lysarbejdere - ledere af Opstigningsbevægelsen - til kraftfuldt og vedvarende at sende Kærlighed, Fred, Lys, Mirakler, Magi, Mestring og Enhed på jeres egen individuelle 5D kanal, 24/7! Så flere og flere opstigende sjæle i det menneskelige kollektive nemt kan tune ind på jeres kraftfulde 5D kanal i stedet for den anden! For der er ikke noget stærkere end energierne i forenet kærlighed, fred, harmoni og enhed. Elskede Adele har netop skabt og manifesteret hendes første to mirakler i dag. Hun var med succes gået fra kun at tænke og tro med hele hendes hjerte, at hun er Gud til faktisk: at være Guden Jeg Er. Dette gennembrud kom efter at være gået over en vis usynlig tærskel, hvor alt det hårde arbejde, hun havde gjort indtil nu, bar frugt og bragte hende to stykker frugt til hendes overflødighedshornsformede kurv! Og med dette bevis på succes i det virkelige liv har hendes tillidsniveau til nemt at kunne skabe mirakler fået taget til at løfte sig! Hun havde nået en dyb erkendelse om, at alt, hvad Sananda havde lært jer alle her, i det sidste budskab om at skabe mirakler, var ikke andet end den højeste Sandhed - perfekt, gylden information; lys-kodede kun for dem, der er klar til hengivent at anvende de 5 fundamentale regler vedholdende i deres liv! Intet vil længere holde hende tilbage. Ligesom intet vil holde jer tilbage, når I også når til den tilstand af erkendelse/højere bevidsthed, der kræves, for med succes at skabe og manifestere jeres egne mirakler! Vi har ofte i den senere tid sagt, at selve den luft, I indånder lige nu, er for tiden på forunderlig vis "ladet" med energiens mirakler og med den overstrømmende overflod af alle gode ting, fysisk liv på Jorden har at tilbyde. Spørgsmålet er så, "er I nu tunet ind på denne overflodskanal, kære, eller dens diametralt modsatte kanal?" Fuld opfattelse, grundig forståelse og nem praktisk anvendelse af de 5 regler, Sananda har nævnt, vil snart komme nemt til jer alle her. Øvelse gør mester. Adeles mirakuløse manifestations oplevelser kan sammenlignes med følgende lignelse: Der var engang en blind mand. Han havde været blind siden fødslen og havde aldrig set himlen, solen, træerne, havet eller blomsterne. Han var altid omgivet af mennesker, som gjorde deres bedste for at beskrive hele Moder Jords fantastiske skønhed for ham, som han aldrig havde set. Og så en dag mødte han en vis guru. Denne guru med sin overstrømmende kærlighed og medfølelse besluttede at opfylde den blinde mands ønske og hjalp ved at helbrede hans øjne helt. Nu hvor den blinde mand endelig selv kunne se hele Naturens majestætiske pragt, nåede han en kraftfuld erkendelse om, at alt det, som mennesker havde fortalt ham om Gaias gaver, var sandt! Nu hvor den tunge frustration over ikke at kunne se var forsvundet for stedse, indså han, at hans blindhed, dvs. mangel på syn, og hans mangel på oplevelser fra det virkelige liv om at se skønheden, havde gjort ham fuldstændig ude af stand til at tro, endsige forstå, ordene og beskrivelserne af Gaias pragt, som disse mennesker venligt havde delt med ham i deres fortællinger. Trods alt er det at se at tro, ikke? Eller mere præcist, personlig erfaring af sådan en pragt, er at tro. Dette er tilfældet for alle jer her, der læser dette i dag. I må personligt opleve et "gennembrud" i jeres forståelse. I er nu fuldt udstyret til sådan et gennembrud selv - hvis I har læst Sanandas sidste budskab - til virkelig at være Guden Jeg Er, som I allerede er, erfaringsmæssigt. Bed jeres Højere Selv om at guide og hjælpe jer med at forstå, hvilke brikker i puslespillet der endnu mangler. Nogle gange er Sandheden lige for næsen af jer, for øjnene af jer og I overser den måske fuldstændigt på grund af jeres nuværende skyklapper; som hindrer jer i at se Sandheden. Kære, det er tid for jer at tro på jeres Højere Selv - Guden Jeg Er inde i jer - så meget desto mere. At tro på jeres Højere Selv er det samme som at tro på, at universet altid giver jer alt det, I har brug for. Da universet blot er en kæmpestor legeplads i Himlens Rige, som jeres eget Jeg Er kender ud og ind. Jorden har altid været i Himlen, og Himlen har altid været på Jorden, men flertallet af det menneskelige kollektive har været blind for denne Højere Sandhed, som altid har været lige for næsen af dem. Det allerførste skridt til at mestre Kunsten at skabe Mirakler er: at slappe af og konstant være rolig og i harmoni med ALT i eksistens. I må være i stand til at føle den Kosmiske Fred, som ikke kan forstås gennem det menneskelige sind og kun kan føles i jeres hjerte og i enhver del af jeres krop. Selv, eller særligt, når livet (eller menneskene/verden omkring jer) er opsat på at bringe jer ned på en lavere vibrerende værenstilstand, dagligt. Er det ikke den perfekte lejlighed, bogstavelig talt som sendt fra Himlen, for jer alle at vise jeres mestring, kære? Kun i tider med stor kaos/modgang blev "heltene" i mange af jeres fiktive/virkelige historier "tvunget" af deres omstændigheder til at vise deres store styrke, mod og visdom -> for at "vinde spillet" og sejre over alle de begrænsende betingelser, de befandt sig i. Når energierne af Kosmisk Fred og Harmoni permanent er opnået inde i jer; når fuld tillid og accept af jeres Guddommelige Fødselsret bliver naturlig; når kærlighed er blevet jeres livsmåde, så vil jeres overflødighedshorn strømme over med Guds mirakuløse gaver, som er perfekte netop for jer. Vær rolige, kærlige, glade, tålmodige og altid medfølende, elskede Mestre. For de fleste af jer her, der læser dette, er det at være i denne højere vibrerende værenstilstand nu blevet så nemt; så naturligt. I er dem, der for tiden giver plads; og gør det muligt for menneskehedens store opvågnings- og renselsesfase at indfinde sig med lethed og ynde. I er Vores levende og åndende 5D portaler - guider vibrationsmæssigt alle på Jorden, så de med succes kan fuldføre deres individuelle rejse hjem. Hjem til Gude-Selvet og Himlen indeni. Med al Vores kærlighed og hengivenhed Kwan Yin Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2020. Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au Hvis I deler det, så bevar venligst artiklen i dens helhed og angiv altid linket herover. Tak for at respektere dette ønske. Namaste. Oversættelse: Margit Villumsen include("../ads.php") ?>
include("voetnoot.php") ?> |