include("pappie.php") ?>
Elohim - At mestre jeres mestring (Mastering your Mastery) via Adele Arini - 27. februar 2019
Hilsner, vores kære lysarbejdere Det er tid til, at vi spiller en større rolle i jeres liv fra nu af. Vi er Elohim. Vores navn er synonymt med Gud, Højeste Skaber & Kilden til ALT. I Guds umådelige store Rige er vi de Væsner, der bliver sendt ud for at skabe, udvide og mangfoldiggøre. Som en gruppe handler vi som Guds ”højre hånd”; vi er i sandhed byggestenene af ALT i Skabelse. Vi hjælper med skabelsen af komplekse fysiske strukturer af enhver slags, da vi er den evige bro mellem det ikke-fysiske og det fysiske. I 3D termer, så lad os bruge forholdet mellem: et nygift par, som vil blive fremtidige husejere, deres arkitekt og deres bygmestre, som et eksempel her som hjælp til at forstå, hvem vi er. Dette par glæder sig til at bygge deres ægteskabs nye hjem op fra bunden; de ved, at det er et stort projekt og har sikret sig hjælp fra kompetente arkitekter & bygmestre, som skal hjælpe dem med at manifestere deres drømmehus; dvs. at få deres tanker/ideer til at blive til fysisk virkelig. I kosmiske/universelle termer kan dette nygifte par være hvem som helst, som har brug for vores hjælp. Det repræsenterer også enhver af jer her; inkarnerede sjæle (individualiserede aspekter af Gud), som har nået avancerede spirituelt modne niveauer og nu er klar til at favne deres Guddommelighed. Med andre ord repræsenterer det nygifte par de af jer, som er klar til at mestre jeres mestring – dvs. mestre jeres skaber- og manifestationsevner. Arkitekten vil altid være Højeste Skaber – Alfa & Omega – Kilden til ALT, DER VAR, ER OG VIL VÆRE. Og vi, Elohim, fungerer som Skabelsens Bygmestre. Bygmestrene af Form. Dette forhold mellem de tre (mellem sjælene, som ønsker at skabe, arkitekten og bygmesteren) er den Hellige Treenighed. Det er selve skelettet og fundamentet for Eksistens i Fysikalitet; i det fysiske rige. Faderen – er betegnelsen for vores Højeste Skaber; Kilde. Sønnen – er betegnelsen for alle, som ønsker at deltage i den Kreative Proces; enhver sjæl, som er klar til at favne deres Guddommelighed og gå videre til et højere niveau af Skabelse. Helligånden – er betegnelsen for os, Elohim. Vi er Guds Guddommelige Ild/Flammer; legemliggørelsen af Guds Kvaliteter/Aspekter, som der er brug for i alle Skabelsens akter. Elohim kan påkaldes, når som helst I har brug for hjælp og vi tager med glæde derhen, hvor som helst og når som helst der er brug for vores tjenester. Vores sind, hele vores væsen er altid i overensstemmelse med og trofast afstemt efter Kildens Guddommelige Sind og Hjerte, i en kompleks grad, som måske er ubegribelig for alle her i øjeblikket. Hvert eneste medlem af Elohim legemliggør & personificerer et aspekt/en kvalitet af Kilden, som der er brug for i Skabelsens, Manifestationens eller Fremskyndelsens fine kunst. I lever i prægtige tider, I Mægtige. Mange af jer, der læser/lytter til dette i dag, er tiltrukket til dette budskab, fordi I på et eller andet niveau ved, at det er tid til at favne jeres kraft. I er her, fordi I er klar til at gå, ånde, tænke, sige, føle og handle som den fysiske legemliggørelse af jeres almægtige Gude-Selv. I er klar til at være vores agent/repræsentant for Lysets Gud; Kærlighedens Gud; Enhedens Gud i enhver betydning af ordet. I er klar til at være en spirituel mester, hvis selve eksistens er et eksempel på en Kærlig, Godgørende Gud i fysisk form. Så en dag, når folk ser jer, vil de være i stand til nemt at tro på eksistensen og prægtigheden af den Ene Gud, som elsker ALLE. Husk, hvor I kom fra. Det er tid for jer alle at holde op med at handle, som om I er ofre for jeres omstændigheder. Det er også tid for jer at putte jer tættere ind i jeres Højere Selvs favn og virkelig blive klar over, at I har alt, hvad I nogensinde vil få brug for, inde i jer, til at klare alle de udfordringer i livet, I står over for lige nu. De af jer, der har været vågne i et stykke tid, det er også tid for jer at være denne agent for LYS & KÆRLIGHED, hvor end I går, i ALLE interaktioner med folk omkring jer og med verden. Hver dag, hvert øjeblik er enhver handling I foretager, alt, hvad I gør, en refleksion af, hvem I er. Det er vigtigt, at I, før I gør/siger noget, altid tjekker det med jeres Selv, er det baseret på Kærlighed? Er de ord, I skal til at sige til andre og selvet, baseret på Kærlighed? Reflekterer det Kærligheden, der er min Sande Natur? Er det sådan, mit Højere Selv tænker, taler, føler eller opfører sig? Det er sådan, I handler, som I siger (walk the talk), I kære! I kan ikke hævde at være højere vibrerende, hvis jeres ord, tanker, følelser eller handlinger indikerer over for jer selv og andre, at I er det modsatte af Kærlig, Lykkelig, Medfølende, Tålmodig eller Fredelig. Livet/spiritual Mestring kan IKKE gøres deltids, afhængig af jeres humør på en given dag. På jeres gode dage, når I er mere udhvilede/afslappede, vil I huske at være: positive, kærlige, tålmodige, venlige, generøse, ikke-fordømmende. På jeres dårlige dage, på jeres meres udfordrende dage, vender I imidlertid tilbage til jeres 3D måder at være på: negative, ukærlige, utålmodige, uvenlige, ugenerøse, fordømmende/ikke respekterende andre menneskers frie vilje. Der er ingen undskyldninger for de af jer, der ønsker at mestre jeres Mestring. Enten udviser I jeres Mestring ved at være kærlige & højere vibrerende ligegyldigt hvad eller I udviser det modsatte. Der er ingen gylden middelvej, der gælder her. I kan ikke den ene dag sige til os: “Ups, jeg skulle vist ikke have sagt det eller gjort det, som én, der går Lysets & Kærlighedens spirituelle vej. Undskyld, mit Højere Selv, jeg vil gøre det bedre i morgen. Mangel på søvn kan være skyld i det” og så for blot at gøre det igen den næste dag! Ved gentagne gange at foretage ukærlige handlinger (eller fortsat at sige ukærlige ord) til begge: selvet eller andre, muligvis med en anden undskyldning/af en anden grund den næste dag, og den næste igen. Pendulet svinger blot frem og tilbage, mellem jeres “gode side” og jeres ”dårlige side” afhængig af mange faktorer, sædvanligvis jeres humør eller jeres krops fysiske tilstand. Faktisk har mange af jeres dårlige dage været planlagt; de er der for at ”teste” jer, for at I selv kan se, hvor meget I er vokset. For at se, hvor meget I er blevet lig jeres Højere Selv. Jeres vanemønstre, måder at tænke på, jeres kostvaner, jeres trossystemer er nu kommet mere i overensstemmelse med jeres Højere Selv. Disse dårlige dage kan været et nyttigt værktøj; en nyttig indikator for jer til at se, hvor langt I stadig mangler at gå eller hvor langt I er nået på jeres rejse tilbage til det kærlige Gude-Selv, som bor inde i jer. De, der er meget tæt på at legemliggøre deres Højere Selv, handler konstant som deres JEG ER Tilstedeværelse, mere end 90% af tiden, uanset hvad der foregår omkring dem. De vil ofte tænke, sige, føle, reagere, opføre sig på en kærlig, medfølende, tålmodig og fredelig måde over for ALLE, mest især over for dem selv. Når der ikke er nogen, der ser på jer, er det, hvor I bør tage jer tid til omhyggeligt at iagttage måden, hvorpå I tænker/taler/opfører jer, som nyttige indikatorer. Det er absolut også tid til at holde op med at vente på, at en eller anden redder jer ud af jeres problemer. Fokusér i stedet for på at redde jer selv ved at favne jeres kraft!
Vores budskab her i dag blev skrevet og er blevet fuldstændig kodet med den Almægtige Guds 7 Energetiske Egenskaber; også kendt som Guds 7 Flammer. Vi, Elohim, sammen med Chohanen og Ærkeenglene for hver stråle, kan hjælpe jer med at favne jeres sjælekræfter ved at intensivere alle Guds Hellige Stråler i jeres 4 nedre legemer for at bringe jeres ”Indre Gude-Selv” frem. Disse Flammer vil stærkt aktivere jeres Gude-DNA, bade jeres legemer og udrense hvilke som helst uoverensstemmende energetiske rester, som I stadig mangler at udrense (uoverensstemmende med jeres Højere Selvs natur) for at bane vejen til at gøre jer klar til at blive en Mester Alkymist. En Mester Troldmand af højeste kompetence niveau, Lord Merlins ligemænd. En, der fuldstændig har mestret Skabelsens & Manifestationens fine kunst, på Opstegen Mester niveau. Her kommer de 7 Primære Stråler/Gude Flammer: 1 – Viljens Styrkende energier til at handle; et symbol på Guds Almagt. Denne flamme kan styrke jeres vilje og hjælper jer til at tage vise beslutninger for alles højere bedste. (Farve: Blå) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Herkules & Amazone 2 – Guddommelig Visdom og Oplysning. Denne stråle repræsenterer Guds Alviden. (Farve: Gul) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Cassiopeia & Minerva (a.k.a. Apollo & Lumina) 3 – Den rene Guddommelige Kærligheds kraftfulde energier – Skabelsens drivkraft/lim holder alting sammen. Denne stråle repræsenterer Guds Allestedsnærvær. (Farve: Pink) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Orion & Angelica (a.k.a. Heros & Amora) 4 – Guds Renhed; også kendt som Opstigningens Flamme – Vægt må lægges på det originale design, som er Guds perfektion; indtil jeres skabelser med succes har manifesteret sig i fysikalitet. Alle jeres nedre 4 legemer må renses for at kunne have succes med manifestationens kunst. Og denne flamme, sammen med den violette flamme, kan hjælpe jer med at gøre dette. (Farve: Hvid) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Clare & Astrea 5 – Guds Healing, Koncentrations & Indvielses kvaliteter. At fokusere på jeres mål, indtil de er nået, er en anden forudsætning for Skabelse. Udholdenhed er et vigtigt element i pludselig udvikling. Denne grønne flamme vil hjælpe jer med at motivere, styrke og fastholde jer, så I aldrig mister jeres mål af syne! (Farve: Grøn) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Vista & Crystal (a.k.a Cyclopea & Virginia) 6 – Kosmisk Kristus Freds energier. Fred er en af Kildens vigtige kvaliteter, som er nødvendig til permanent at opretholde det, som bliver skabt. I kunsten at Skabe/Manifestere/Udvikle sig beder vi jer huske, at Fredens Guddommelige Stråle altid kommer ind som sidste trin. Dens position er byttet om med 7. Violette Stråle. (Farve: Guld) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Tranquility & Pacifica (a.k.a Peace & Aloha) 7 – Frihedens, Rytmens, Forvandlingens & Alkymiens energier. Denne flamme repræsenterer Guds Uendelige Friheds energier, ved den intensive brug af den Violette Ild. Frihed fra alle erkendte begrænsninger er NØGLEN til en succesfuld forening/sammensmeltning med JEG ER Tilstedeværelsen inden i jer. (Farve: Violet) Repræsentanter for denne Stråle: Elohims: Arcturus & Diana (a.k.a IlliaEm & Victoria) Med aktiveringen af jeres højere dimensionelle chakraer er der yderligere 5 af Guds Guddommelige Stråler, som snart vil spille en rolle i jeres skabelser. Men vær opmærksom på, kære, at I må mestre de primære 7 Stråler, før I kan gå videre til de sidste 5. Når I har mestret Guds første 7 Guddommelige Stråler/Kvaliteter, vil resten faktisk komme naturligt. Disse ekstra stråler vil komme ”online”, når I er klar til at komme videre i jeres fysiske inkarnation, som et stort Kosmisk Væsen. Det betyder, at det er tid for jer at være seriøse med jeres spirituelle mål, o’ I kraftfulde. Vi er ikke her for at pylre om jer. Vi er her for at hjælpe jer med helt at favne jeres prægtighed og stråle som de mægtige Guder/Gudinder, I i sandhed er. I tusinder af år havde menneskeheden som race fuldstændig glemt deres Guddommelige Natur og troet fuldt og fast på adskillelse fra Gud/jeres Gude-Selv, men det vil ikke længere være tilfældet. Det er tid for jer alle at bruge hvad end, der sker omkring jer lige nu som et springbræt til at springe videre til næste segment; det næste kapitel i jeres livshistorie. Og hvad det næste segment er, afhænger helt og holdent af jer, vores kære. Ønsker I stadig at fortælle jer selv, at fortælle verden, den ”samme gamle” 3D historie fyldt med frygt, fyldt med negative dramaer, fyldt med nød og knaphed og fyldt med adskillelse eller er I klar til virkelig at handle som det almægtige, højere dimensionelle væsen, I allerede er – i den bedst tænkelige virkelighed, som er det ikke-fysiske rige; jeres Hjem i Himlen? Hvis det er det sidstnævnte, så bed om vores hjælp. Bed os om at styrke kraften i vores 7 Guddommelige Flammer inde i jer og at rense jer indefra. Brug tid på at forbinde jer/være ét med os på daglig basis og husk altid kun at fokusere på det, I ønsker. Og IKKE på det, I ikke ønsker at have i jeres liv. Det sidste råd lyder basal og det har været gentaget så mange gange, på så mange forskellige måder, gennem så mange forskellige budbringere. I undrer jer måske over, hvorfor der konstant er brug for en påmindelse? Jeres tanker, ord og følelser – dvs. hele jeres bevidsthed bliver så nemt påvirket af det, der sker for jer eller for mennesker omkring jer. Jeres bevidsthed har i høj grad været betinget af frygt, nød og adskillelse i tusinder af år. Det kræver stor dedikation, engagement og øvelse at slå automatpiloten fra, at flyve fra de lavere højder til de højere. Og det allerførste skridt til at gøre det er jeres VILJE til at gøre det. Jeres VILJE til endnu engang at blive den Gud, I husker, I er. 2019 vil være det år, hvor I BESTÅR for størstedelen af jer, der læser/lytter til dette budskab. Det bliver året, hvor I vil transcendere og lade mange af jeres gamle måder bag jer; mange af jeres begrænsende overbevisninger. Det vil være året, hvor jeres liv virkelige kan tage et afsæt, hvis I trofast har fulgt den indre guidning, der er blevet givet til jer, 100% af tiden, til trods for større beviser for det modsatte. De 4 hovednøgler her er, for at I skal: 1 – Kræve og Forvente, at positive resultater kommer til jer, Tvivl aldrig! Adele læste for nylig en kommentar et eller andet sted fra flere lysarbejdere om, hvordan de, ved at følge deres indre vejledning, havde mistet deres job, deres livspartner, deres helbred, deres penge, deres bil, og den lange liste fortsætter. Disse mennesker gav fuldstændig deres Højere Selv/åndelige team skylden for ikke at give dem det, de ønskede, efter at have ændret deres liv i den retning, som deres ånd havde vist dem, de skulle gå. Til disse mennesker vil vi stille disse spørgsmål. Er det at give andre skylden vejen til Mestring? Hvordan er jeres vibrationer på disse dage? Mage tiltrækker mage. Hvis I ikke griber til handling til straks at finde en måde at forbedre jeres vibrationer på, for eksempel: ved at handle/følge jeres vejledning, som I måske ikke har lyst til, så vil I fortsætte med at flyve i de lavere vibrationer og ikke finde en måde at tiltrække overflod & fremgang på i jeres liv. I stedet for at skyde skylden på medlemmerne i jeres altid støttende & kærlige åndelige team, må I samarbejde og arbejde sammen med os for at nå de ønskede resultater. Vi kan ikke leve jeres liv for jer, ej heller kan vi fixe jeres vibrationer for jer. Kun I kan gøre det for jer selv. Med andre ord kan vi kun hjælpe dem, som er klar til at hjælpe sig selv. Er I klar til Mestring, I kære? Hvis I virkelig er klar, så vis os det. Vis os det ved den måde, I tænker, ved den måde I taler, ved den måde I opfører jer i jeres dagligdag. Tag jer oftere en hellig time-out til at forene jer med jeres Højere Selv, så I fortsat befinder jer i den modtagende ende af vores endeløse guidning & visdom. Vi er konstant klar til at give jer forskellige veje/løsninger på jeres udfordringer. Men I bliver nødt til at sætte jer i ”modtager mode” med ”antennerne ude”, for at vores budskaber kan komme igennem til jer. I kan ikke fokusere på jeres problemer, hvis jeres løsninger skal dukke op. Og det er alt, hvad vi har at sige om emnet i dag. Vi håber, dagens budskab har tjent til at give jer alle styrke til at favne jeres Gude-Selv endnu mere. Det er tid for jer at stråle så lyst med jeres sjælekræfter, og vi er her for at støtte jer på denne hellige færd. Bed til os for hjælp, for vi er med jer, altid. Kærlighed-lys & Lys-kærlighed Elohim. Anbefalinger til yderligere læsning: 1) 'Seven Sacred Flames' af Aurelia Louise Jones. Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2019. Hvis I deler det, så bevar venligst det kanaliserede budskab i sin helhed og angiv nedenstående link. Megen kærlighed og taknemmelighed. Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au Bliv en Mæcen (Patron) og du vil modtage Daglige Englekort & Kanaliserede Budskaber direkte i din indbakke. For yderligere oplysninger gå til: www.patreon.com/adelearini Oversættelse: Margit Villumsen include("../ads.php") ?>
include("voetnoot.php") ?> |