Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 16. oktober 2021
Blossom: Hej der! Jeg forsøger at hæve mig over vanviddet på vores planet, da jeg ved, at vi er nødt til at fokusere på en lys fremtid for at skabe den. I Australien taler mange om at flygte op i bjergene og tilsyneladende er der nu mangel på våben, fordi folk føler behov for at beskytte dem selv! ' * Jeg tænkte, at I måske kunne tage os ud på en glædesrejse og tale til os om broen ... regnbuebroen. Det lyder som en tur, jeg gerne ville tage på. Jeg har pakket kufferten! Lysets Føderation: Hilsner og latter til jer alle. Alle jer, som HOLDER LYSET højt, mens mange føler, det er forsvundet. Men I MED STOR STYRKE VED, det ikke er forsvundet. Blossom: Vi ved, det stadig er inde i os, men efter alle ting uden for os at dømme så siger jeg, at det hele ser ret trøstesløst ud! Nogle gange føler jeg mig så deprimeret på grund af vantro, og der synes ikke at være nogen ende på tyranniet i sigte. LF: Dog ... VED I, AT DET IKKE ER SÅDAN. For I ved, at op gennem historien er der det talte ord om DEN STORE FORANDRING. En 'begivenhed', som vil ændre alt. Blossom: Altså, historien er ikke just noget, vi kan stole på som værende sandhed heller. Faktisk kan vi ikke stole på noget af det, vi er blevet fortalt, som værende sandhed, ser det ud til. Det fører til mere nedtrykthed for mange! LF: Så hvad står du så tilbage med, Blossom? Blossom: Det må I fortælle mig. LF: DET EFTERLADER JER MED JER SELV OG JERES VIDEN OM SANDHEDEN. Blossom: Faktisk gør det det ikke! For jeg ved ikke, hvad der er sandhed og hvad der ikke er sandhed. I fortalte os, inden denne meningsløshed begyndte, at alt virkeligt ville blive vendt på hovedet, og I siger, at vi kan vente os mere. Mit hjerte, mit sind kan ikke udlede sandheden i mange ting. I siger, vores hjerte vil fortælle os det ... men det gør det ikke. Om nogle ting, jo, men om mange ting, Nej. Men lad os ikke fortabe os i det ... hvornår går bussen til Regnbuebroen? Alle stig på! LF: Det, vi gerne vil minde jer om, er at, da I indvilligede i at komme til denne planet for at fuldende denne ekstraordinære mission, blev det forklaret jer, at der ville komme tider, hvor I ville have lyst til at give op ... lyst til at tage hjem ... på grund af forvirringen og vanskelighederne i alt det, der omgiver jer. Dengang blev I fortalt, at ekstreme styrker af mørket ville forhindre alle jeres bevægelser. Dog var I alle så meget desto mere opsatte på at 'stige ned' og rette op på det, som er forkert. I blev også fortalt om udfaldet. I fik vist Lysrigers perspektiver, hvor alle, som befandt sig i dem, genkendte hinanden som bringere af fred og som store krigere, som bragte så mange over broen til et sted med skønhed og forunderlighed. I denne vished om jeres evner var der ingen tale om ikke-fuldendelse. For ræsonnementet bag denne mission ... at befri jeres planet for mørket ... var af sådan en stor vigtighed. Blossom: Så hvad præcist er broen? ** LF: Fysisk eksisterer den selvfølgelig ikke. Men vi vil stadig gerne vælge at lade det blive kendt for jer som en vej ... til jeres oplysning. Blossom: Jeg kan være nødt til at afbryde ... meget snart. Ville I beskrive oplysning som en igangværende proces eller opnår man pludselig en dag oplysning og al vished? LF: Vi ville vælge at sige, at i jeres nuværende situation som 'jordboere' er 'oplysning' sandelig et igangværende projekt! Men som kærlighedslys i jeres oprindelige form er I naturligvis fuldt oplyste. For I befinder jer et sted med fuld forståelse. Blossom: Det træ kunne have mange grene i dag. Så hvis det er tilfældet, hvorfor har vi så brug for at blive ved med at komme tilbage liv efter liv for vores sjæls vækst/oplysning? LF: Oplevelser af forskellig slags. Men mange af jer på planeten i denne tid er ikke her for at 'vokse' i sjæls forståelse, for jeres viden er allerede inden i jer, som I ved ... inden i hver og en af jer. Så vi vil sige, at I ikke nødvendigvis er her for rejsens skyld ... men for sjælen/det eneste formål at bringe jeres planet tilbage til dens oprindelige højere position. Blossom: Måske kunne I forklare, om vi er 'et andet sted' eller stadig er på Jorden eller ej, når vi går over 'broen'? LF: I er sandelig stadig på Jorden. Dog en anden Jord. Det er så at sige stadig den samme 'base', men i en vibrationsmæssig forstand vil den have ændret sig til ukendelighed. Blossom: I har sagt, at vi kan gå frem og tilbage over 'broen' og tage folk med os. Så går vi tilbage til en anden 'lavere vibration', når vi gør det? LF: Ja. Men kun i et stykke tid. Efter et stykke tid vil jeres 'legemer' ikke kunne tåle de lavere frekvenser, og derfor vil man blive 'på den anden side', hvorefter andre vil overtage jeres oprindelige rolle. Blossom: På den anden side? Ser I, det lyder, som om det er 'et andet sted'. LF: På jeres planet har I døre ... I går igennem, I er på den anden side, er dog stadig på den samme planet. Blossom: Så vil det sige, ligesom elementarriget ... på vores planet, men ikke i den samme vibration? LF: For nu. Det er svært at forklare det, som er 'uden for rigerne', med ord, som I kan forstå. Blossom: Bare hurtigt, er noget, som er på en anden vibration, det samme som at være på/i en anden dimension? LF: Ikke nødvendigvis. For der er mange forskellige vibrationer i en dimension og mange dimensioner i en bestemt vibration. Blossom: Ok. Før vi farer vild i kaninhullet, så lad os vende tilbage til 'broen', hvis det er i orden? LF: Den nemmeste måde at hjælpe på, er at sige, at I vil vide, hvornår I går hen imod den. Blossom: Hvilket vi gør? LF: Sandelig. I vil vide, hvornår I befinder jer ved foden af den. I vil vide, hvornår I går over broen ... og I vil vide, hvornår I er nået over på den anden side. Den er der og venter på, at I kommer. Blossom: Er den inden i os? LF: Selvfølgelig. Alt er inden i jer. Alt, der ikke er ... er en illusion. Blossom: Lader kaninhullet være i dag også ... så er det en følelse? LF: 'Broen' er ikke en følelse, dog vil I føle, hvornår I er en del af den. Jeres rejse på det jordiske plan i mange æoner har givet jer mulighed for at opleve, hvordan det er at være menneske. Det har sine forunderligheder i sig og det er blevet kendt som at have den største sorg udtrykt gennem sjælen også. NÅR JERES 'SJÆL' GÅR OVER BROEN, VIL I HUSKE DET VIRKELIGE JEG. I vil endnu engang være i stand til at opleve jeres virkelige jeg i jeres fysikalitet på Jorden. I meget lang tid har en stor del af jeres virkelig jeg været indespærret og lukket ned. Men denne 'opvågning' vil bringe 'oplevelsen af liv' i menneskelig form til live igen ... i dets bedste form ... IKKE DETS VÆRSTE. Så I tager ikke nogen steder hen. Men I går igennem til et eller andet sted ... dog er det stadig på planeten. Blossom: Mange er bekymrede over, at de måske efterlader deres kære. LF: Det vil blive forstået, når man befinder sig i oplevelsen. For samtidig med dette nye kommer meget, som er kendt i det indre ... og man genkender ENHEDEN AF ALT, som også viser sig som individualitet, og i den viden dukker ... en befrielse af/fra ... forvirring op. Der er i denne højere vibration ... en accept af alle væsner og deres valg af position. Vi vil gerne opmuntre jer til at se indad, for I er alle ... hver og en af jer ... bevidste om denne bro og den forståelse, den viden og den frihed, som følger med det. Det ville være klog praksis at koncentrere sig om at se fremad mod det. At fokusere på, hvor I skal hen ... ikke, hvor I har været. Blossom: Ok, ledende spørgsmål. Kan vi tage til broen før BEGIVENHEDEN? LF: Nej. Blossom: Det var et klart svar! LF: Begivenheden vil være det, der afslører. Åbningen til så mange muligheder af retning ... for der er stadig valgmuligheder. BEGIVENHEDEN VIL BRINGE EN BØLGE AF HØJERE KRAFT MED SIG, SOM IKKE EN ENESTE SJÆL KAN IGNORERE. DER VIL BLIVE FØLT EN KÆRLIGHED, DER EFTERLADER ÉN I TOTAL LYKSALIGHED. I HAR DENNE VIDEN INDEN I JER. JERES INSTRUKS VAR AT BLIVE VED MED AT BLIVE VED ... MED AT GØRE ALT, HVAD I ER I STAND TIL FOR AT HOLDE OG FORANKRE LYSET. JERES LYS. FOR I ER LYSET, KÆRLIGHEDEN OG SANDHEDEN ... OG DET ER GENNEM JER, AT DENNE ENERGETISKE STRØM KAN MANIFESTERE SIG PÅ JERES PLANET. Læg hertil, at det samme, som 'kommer igennem', og VID, at det derefter samler sig og ... hokus pokus ... på det givne tidspunkt ... vil Begivenheden finde sted. I VIDSTE DET ... I VED DET ... FOR DET VIL ÆNDRE ALTING. Vi beder jer endnu engang om at fokusere på det gode. Denne STORE FORANDRING, som skal finde sted ... hvor jeres sjæl kan ånde og VIDE ... at ... det er gjort færdig. Rejsen fra da af vil få et nyt liv ... men det, kæreste Blossom, venter vi med til en helt anden 'tid'. Blossom: I mellemtiden tilbage til virkeligheden ... vi forbliver i en verden, som 'ser ud til' at være styret af mørket ... stadig. LF: Dog fortæller vi jer, at det ikke er tilfældet. Forvirringen og rodet vil fortsætte et stykke tid for at bringe ting op i lyset ... og når lyset dukker frem gennem revnerne, vil det ... i første omgang ... vare kort tid, hvorefter murstenene smuldrer ... og det, som bliver afsløret, når muren er brudt ned, vil sætte gang i ting i et sådant tempo ... at I vil føle jer ude af stand til at følge med i det hele. NÅR DET SKER ... GENTAG MANTRAET. JEG ER LYSET. JEG ER KÆRLIGHEDEN. JEG ER SANDHEDEN. JEG ER. Om og om og om igen, så jeres sjæl kan forblive på jorden og I kan være i sand tjeneste for alle dem, som søger jeres lys og hjælp. Blossom: En nagende tanke i mit hoved, før vi slutter ... monolitterne, krystallerne osv. ... alt, hvad I har talt om før ... har jeg ret i at tænke ... (for jeg kan ikke huske det) ... at udløseren, der vil sætte alt det i gang, vil ske for at sætte gang i Begivenheden? LF: Det er en og samme ting. Blossom: Herfra hvor jeg står på denne planet lige nu ... virker det bare til at være en vanvittig idé at tænke, det vil finde sted. Det virker så science fiction agtigt ... en ønskedrøm ... så usandsynligt. LF: Hvilken vidunderlig indstilling, Blossom! Blossom: Ja, ikke! Første gang I bruger sarkasme. Måske har I lært det af mig. LF: Eller måske et forsøg på at være morsom! Blossom: Ligegyldig hvad ... fremad vi trasker. Blot fem sekunder med at visualisere/føle al denne glæde, der skal komme, ville i den grad styrke vores moral. LF: Og du synes ikke, det er muligt? DU UNDERVURDERER ALT, HVAD DU ER. HVIS BARE DU KENDTE DIG SELV, SOM VI GØR. Blossom: Ja, ville det ikke være cool? At kende mig selv, som I kender mig. LF: Hvilket du naturligvis gør. Hvorfor skulle du ikke kende dig selv? Blossom: Nemt! Jeg ved, hvem jeg er som Blossom. Men hele mig? Niks! Ikke endnu. Jeg er sikker på, at det er noget, vi alle ser frem til at genopdage. LF: Når som helst du ønsker det ... hvilken som helst måde, du ønsker ... Bed og det skal blive dig givet. Blossom: Øh ... en kop te, tak! LF: KÆRESTE BLOSSOM OG ALLE, SOM ER SÅ INDERLIGT ELSKEDE. ROLLERNE, I UDFØRER, ER AF DEN STØRSTE TJENESTE FOR MENNESKEHEDEN OG MENNESKETS SUVERÆNITET. Kærlighedslyset, som hver og en af jer bærer, er af sådan en stråleglans og styrke. Fortsæt med at stråle denne sandhed som JEG ER gør det. Forbliv i tillid til VISHEDEN om, at verden vil ændre sig til dens tidligere pragt og så meget mere. PÅ GRUND AF JER ... JERES MOD ... JERES BESLUTSOMHED ... JERES STYRKE TIL AT FORSÆTTE ... I ER VERDENS KÆRLIGHEDSLYS. HVER OG EN AF JER ... DER STRÅLER SOM ÉN. VI ELSKER JER. Blossom: Og vi elsker jer. Puh! Dejligt at være i stand til at tale med jer. Jeg savner det, når jeg ikke kan. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. * Jeg bor i Queensland, som er meget forskelligt fra Melbourne og Sydney restriktionerne. Gud være lovet! ** Min første samtale med Lysets Føderation er en bog med titlen THE BRIDGE (BROEN), som kan fås i shoppen på min webside som paperback eller e-bog. Fortsatte bønner for min mand, tak. Da det nu mere ser ud til at være for overgangen gennem sløret, når tiden kommer. Mange tak til alle for sådan en kærlighed. Det hjælper os begge rigtig meget. Website: Blossom Goodchild
Oversættelse: Margit Villumsen
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |