Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 22. oktober 2023
Blossom: Godt, hej der! Det er et stykke tid siden, vi har kommunikeret telepatisk på denne måde på grund af min rejse. Fortæl mig, er I i stand til at slippe katten ud af sækken? Hvad kan vi forvente indtil jul? Sagen er, jeg ved, vi ikke kan bruge 'tid' som en sikker retningslinje med jer, da I ikke har tid ... men et generelt perspektiv ville være godt. Tak. Lysets Føderation: Kæreste Blossom ... Velkommen tilbage til 'vores zone'. Vi forestiller os, at du i pausen har forstået, at din vibration er højnet, som mange andres sandelig også er. Blossom: Hvordan kan det være? LF: Fordi det er uundgåeligt. Jo mere man kommer 'i harmoni' med ens sandhed og lægger vægt på at leve på den måde ... vil vibrationen i denne energi indeni og udenfor blive højnet. Jo mere man er taknemmelig for alt, hvad man har og forstår ... jo mere højnes ens vibration ... og når man fortsætter i denne vibration, så tilpasser frekvensen sig for at passe til sjælens tone og derfor følger mere taknemmelighed og så højnes den vibrationsmæssige frekvens endnu engang. Og sådan fortsætter det ... I/SOM/GENNEM/AF KÆRLIGHED. Blossom: Interessant, da noget/nogen triggede mig forleden dag, og jeg blev virkelig irriteret og vred. Det sker sjældent for mig og det føltes så ubehageligt! Jeg kunne ikke ryste det af mig. Da jeg spurgte mig selv, hvad det VIRKELIG handlede om, indså jeg, at det var mine forventninger til andre. Jeg var skuffet. Så faldt tiøren og jeg så det fra den anden persons perspektiv og var så stolt af dem, fordi de havde mod til at tale deres sandhed og det fortalte jeg dem! Denne type scenarier kan synes små, men de viser mig så afgjort, hvor meget mere bevidst om 'selvet', jeg er blevet. LF: Og den selv-bevidsthed højner til gengæld den vibrationsmæssige frekvens, hvori du fungerer. Så mange, mange gange beder vi jer om at betragte, hvem I er blevet sammenlignet med den, I var engang. I føler, at der ikke sker noget på jeres planet. I siger, at der intet sker. I siger, der ingen forandring er ... Forandringerne må komme fra jer først og fremmest ... for at I kan have 'styr på' forandringer, som skal komme og måden, hvorpå de vil blive præsenteret for jer. Blossom: I mener, forandringer i det ydre? LF: Ja. Det er korrekt. Ser du, Blossom ... FORANDRINGER SKER FOR HVERT ÅNDEDRAG. Intet kan være stagnerende. Energi ... hvilket alt ER ... kan være kørt fast ... men den bevæger sig stadig ... den vibrerer stadig ... den kan ikke ikke gøre det. Spørgsmålet er ... HVORDAN VÆLGER I AT MANIPULERE JERES ENERGI? Hvordan vælger I at lade den arbejde for jer? Man kan jamre og brokke sig over den hårde tingenes tilstand over hele jeres planet og det er virkelig, hvordan det 'ser ud til' at være. Men det er JER ... ved at arbejde med selvets ENERGI ... ved at lære ... ved at øve jer i at blive venner med den ... ved at gøre det ... ændrer I ikke kun jeres individuelle miljø ... I ÆNDRER ALT. Det er grunden til, at vi konstant fortsætter med at udtrykke vores tanker om 'at opbygge selv-værdet'. Det er grunden til, at vi hele tiden vil tale med jer om at huske, hvem I er. Vigtigheden af dette er så vigtigt! For når I gør det ... når I virkelig forstår, at I er så meget mere end hvem I tror, I er ... vil alt, som må fjernes fra jeres planet, blive fjernet snarere end senere. I ER VISDOM. I KAN IKKE IKKE VÆRE DET. FOR I ER ALTING OG DET HELE. JA! I VED ALLEREDE DET HELE. I ER EN DEL AF ... I STAMMER FRA ... DET GUDDOMMELIGE. DER ER INTET UD OVER DET GUDDOMMELIGE. Åh, ja, Det Guddommelige kan udvide og udvide og udvide sig i/som/af sig selv. Men der er ingen Større Energi ... intet Lysere Lys end HVAD DER ER ... GUDDOMMELIGT. Blossom: Sagen er, folkens ... Mange af os ved, at det, I siger, er sandhed, men det er rejsen 'Hjem', som tager så mange uventede forløb. LF: Rejsen hjem hvortil, Blossom? Blossom: Hjem! LF: Og hvor er det? Blossom: Desværre kommer adressen ikke op på google maps! LF: For Hjem er ikke et sted ... på noget kort. HJEM er ... Blossom: Inden i jer! Jep. Det forstår vi også. Så her sidder jeg i mit hjem ... hjemme i mig selv ... og alligevel kan jeg ikke sige, jeg kender al visdom, alle svar. LF: Sagen er, Blossom og Hver Enkelt ... de fleste af spørgsmålene, som I ønsker svar på, er uden betydning overhovedet, for de gør ingen forskel med hensyn til, hvem I er og hvor I som et Sjælslys er på vej hen. Blossom: Mange ønsker at vide, hvor planeten er på vej hen. LF: Og vi har fortalt jer det. Ind i en Lysere dag. Et Lysere Lys. En verden, hvor Sjæle har nået sådan en opvågning i dem selv, at der ikke kan være andet end KÆRLIGHED, som kommer indefra og ud. DET ER, HVOR I ER PÅ VEJ HEN. DET ER JERES REJSE HJEM. FOR JO MERE I FORSTÅR JER SELV ... JO MERE FORSTÅR I KÆRLIGHED ... FOR DET ER ALT, I ER. Jo nærmere kommer I derfor til at føle jer Hjemme. Det er i VISHEDEN OM KÆRLIGHED, som er JER ... der gør jer i stand til at acceptere, at HJEM er, hvor end I opholder jer. HJEM ER EN HVILKEN SOM HELST VIBRATION, I VÆLGER AT VÆRE I. Blossom: Men der er følelser i en meditation for eksempel eller når man befinder sig i et særligt 'rum' og man ville sige 'jeg føler mig så hjemme'. Det er dog ikke så nemt at forblive i den vibration hele tiden, når der er så meget, der trækker os ud af den ... som vi ikke har kontrol over. LF: Vi er helhjertet enige. Men er det ikke, hvor vi er på vej hen med denne samtale? I BLIVER 'MERE' AF, HVEM I ER ... JO MERE I BESLUTTER JER FOR AT GØRE DET! Da du var vred forleden dag, Blossom, kunne du have valgt at svælge i det meget længere end du gjorde. Blossom: Det kunne jeg, ja. Men hvorfor skulle jeg? Det føltes slet ikke som mig! LF: Og det er, fordi din vibration ikke hørte til i den frekvens, du var faldet ned til. Ved at spørge ind til sandheden om dine følelser, modtog du imidlertid ikke kun et svar til dig selv, du højnede også den anden persons vibration. Blossom: Hvem ville have troet det! LF: Fordi du VALGTE ikke at beskylde. Du valgte at komme fra kærlighed, accept og forståelse. Når man reagerer på en andens reaktion på en 'dårlig' måde ... en måde, der ikke længere er velkendt for det Højere Nyere Selv ... viser følelsen dig blot, hvem du ikke er! I den følelse, som 'ikke er dig' ... er du derfor NU i stand til at erkende det på en helt anden måde. Dit fokus er rettet mod at ændre vibrationen TILBAGE til den NU velkendte dig, som kommer fra et højere perspektiv. Kan du se, hvordan AT ELSKE SELVET ... hvordan AT TJENE SELVET ... TJENER HELHEDEN? Det er et budskab, som vi ønsker, at I 'Får/Forstår'! ELSK JER SELV, KÆRESTE SJÆLE. PAS PÅ JER SELV. VÆRDSÆT JER SELV. BEGAV JER SELV. PRYD JER MED GODE TING. Blossom: Hej Goody! LF: FYLD JER SELV TIL KANTEN MED DET, SOM I ELSKER AT GØRE. TILBRING TID I SELSKAB MED DEM, SOM BRINGER JER GLÆDE OG LATTER. Det er op til jer at tage styringen med disse ting. Der kommer ingen med en tryllestav og tranformerer jer på et øjeblik. I VIDSTE! I VIDSTE! I VIDSTE, DA I 'BLEV UDTAGET', at sådan som jeres verden er ... er hvordan den ville være. I VIDSTE også ... at inden i jer er alle redskaber, der kræves for at lave de nødvendige forandringer. Må vi sige endnu engang ... INDRE FORANDRINGER ... ÆNDRER TINGENE UDENFOR! Og igen ... INDRE FORANDRINGER ... ÆNDRER TINGENE UDENFOR! DET ER LOV. Giv slip, kæreste sjæle. Giv slip på det, der sker. Bliv ikke et offer for det, som præsenteres for jer for at gøre jer vrede, nedtrykte og forvirrede. DET ER DESIGNET TIL AT GØRE DET. I VED BEDRE END DET. Blossom: Ja. Virkelig. Det gør vi. Men det ville være meget opmuntrende, hvis 'nogle sandheder' blev afsløret. LF: Det bliver der. Blossom: Men det er blandet med meget usandt. Det, som faktisk er sandhed ... når kun de folk, som allerede 'ligesom' kender sådanne sandheder ... når der er brug for, at de 'går rent ind' hos dem, som går med bind for øjnene og høreværn! LF: De, som går med bind for øjnene og høreværn rejser i deres eget tempo. Det er ikke jeres sag at bryde deres tempo. Blossom: Men hvis de tog dem af, ville det ikke få tingene til at ske hurtigere? Mange er meget, meget træt af det hele. LF: Jo ... og måden at gøre det på, Blossom ... er? Blossom: Ved at være et eksempel på vores Sande Lys. LF: Der er ingen anden måde! For det eksempel ... det, hvor I ganske enkelt har det godt ... rejser gennem æteren ... breder sig vidt og bredt som ringe i vandet ... og sender glæden og kærligheden til dem med bind for øjnene. Det i sig selv, som det bliver stærkere inden i JER ... gør det muligt for maskerne, som engang var bundet så stramt ... at falde. SÅ ENKELT ... SÅ ENKELT, at man finder det svært at tro. Vi beder jer om ikke at tro, I kæreste ... vi beder jer om at VIDE ... AT DET ER SÅDAN. Blossom: Tak, oh I Strålende! Hvor vi påskønner, at I minder os om det, som vi allerede VED. JEG ER LYSET. JEG ER KÆRLIGHEDEN. JEG ER SANDHEDEN. JEG ER. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit Villumsen
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |