include("pappie.php") ?>
Matthew Ward — 30. september 2013
Andre typer for kemisk krigsførelse. Illuminati, diktatorer. Illuminati i amerikansk historie. Iran bevis for lysets fremskridt. Gyldne Tids mesterplan forstørrer adfærdstræk. Fred indeni er vejen til fred i verden Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Det er rigtigt, at de fremherskende vibrationer har været gunstige for fornuftige diskussioner med at berolige situationen i Syrien, men det har lige så meget været de utallige bønner, der har ført til en lempelse af anspændtheden. Bøn er ikke, hvad man almindeligt antager: at takke eller bede Gud om et eller andet, uanset hvilket navn du kalder det Højeste Væsen i dette univers. Ligesom alt andet i kosmos er bøn energi, energien af hver eneste tanke og følelse gennem livet. Mange millioner dirigerede et væld af energi til forhandlingerne, og universet svarede på samme måde tilbage. Vores sidste budskab om Syrien fremkaldte et usædvanligt stort antal e-mails, og flere indeholdt spørgsmål eller kommentarer, som vi ønsker at tage fat i. Vi begynder med en amerikansk statsborgers udtalelse, som deles af mange andre, der bor i lande, hvor de samme betingelser er til stede: Jeg tror, at virkelig kemisk krigsførelse foregår i vores eget land med vores medicinske system, hvor de lystigt skriver giftige recepter ud til alle, snarere end naturlige alternativer. Vores fødevarer er blevet giftige, vores luft er forurenet pga. "Chemtrails" (kemisk manipuleret vejrforandring), vandet indeholder fluor, og de udvinder olie fra udpinte områder, hvilket ødelægger grundvandsspejlet. Det foregår i vores eget land under dække af profit og nedbryder befolkningen med falsk propaganda. Det er beklageligt men sandt, at mange metoder og produkter, der er skadelige for jer og jeres planet, stadig er der i overflod. At visualisere Jorden i gyldenhvidt lys og fokusere jeres tanker og følelser om denne renhed, DET er bøn, og I kender bønnens magt! Aktioner, som at underskrive anmodninger, donere til organisationer, der arbejder hen imod det, I ønsker, eller deltage aktivt i disse bestræbelser, støtter jeres hensigt med at bidrage til at skabe jeres vision for verden. Står Illuminati bag massakren på det syriske folk ? Selv om Illuminati-agenter i to århundreder eller deromkring har indledt opstande i en lang række lande, specielt for at starte en borgerkrig, har vibrationerne i de energiplaner, hvorigennem Jorden har bevæget sig, givet folk kraft til i massevis at stå op imod uacceptable vilkår. Og så snart et oprør er i gang, er der ikke behov for yderligere Illuminati engagement. Den ene sides dybt rodfæstede følelse af forpligtelse til at hævne, hvad der blev gjort mod deres forfædre, eller forsvare deres religiøse eller kulturelle overbevisninger, er grund nok til at kæmpe lidenskabeligt for, hvad de føler er en livsvigtig årsag. I tilfælde af internationale konflikter, har Illuminati tidligere igangsat store begivenheder for at opflamme befolkningen, og den "angrebne" nation fører villigt krig mod "angriberen". Med tiden vil det blive kendt, at en sådan hændelse var den, der almindeligvis kaldes " 9/11". Råbet handler om "patriotisme", men den underliggende hensigt har altid været at berige producenterne af krigsmaskineri og fastholde eller udvide Illuminati kontrollen. Er Assad en Illuminati ? Hvad med diktatorerne i de afrikanske og latinamerikanske lande og Nordkorea ? Var Hitler, Mussolini og Stalin Illuminati ? Det er der af forskellige årsager ingen af dem, der er eller har været. I nogle tilfælde er diktatorer blevet kørt i stilling af Illuminati. Men når de først sidder ved magten, har de ikke brug for yderligere hjælp til at bevare kontrollen over deres borgere. Illuminatis brændstof er frygt. Tyranniske regimer genererer en enorm mængde frygt, og tjener dermed Illuminatis behov særdeles godt uden nogen indsats fra deres side. Det høje dødstal i lande med brutale herskere er tilpasset Illuminatis mål om at reducere verdens befolkning, og alle krige tjener samme formål. Fordi grådighed, og ikke kun hensynsløshed, er en motiverende kraft hos despoter og Illuminati, er der også denne anden side af medaljen. I lande med overflod af naturlige ressourcer, kan diktatorer samarbejde ivrigt med Illuminati-ejerne af multinationale selskaber, der har det, diktatorerne ikke har: udstyr, erfaren ledelse og teknisk ekspertise til at udvikle ressourcerne, og begge parter profiterer klækkeligt i den slags aftaler. Hvis et lands regent går imod et Illuminati forslag eller forsøger at fortrænge deres højborg, opildner deres agenter til opstand og indsætter en villig "marionet" i stedet som landets nye leder. Lad os give jer et eksempel med aktuel relevans: Fjendskabet mellem USA og Iran begyndte for godt 30 år siden, da Illuminati fortrængte en vedholdende leder og indsatte deres brutale marionet, Shah Pahlavi. Da iranerne væltede ham , blev han først givet asyl i Panama på ordre fra den amerikanske regering og senere blev han fløjet til USA - trods Irans krav om at shahen blev sendt tilbage til det pågældende land for at blive anklaget for sine forbrydelser mod folket. USA`s historie, der er kendetegnet ved selvhævdende intervention i andre nationers affærer, er faktisk Illuminatis værk. Deres indflydelse i landet begyndte med nogle få individer i den spirende regering efter kolonierne vandt deres uafhængighed fra det britiske styre. Det afgørende bevis kom så at sige senere i form af the Federal Reserve System, Illuminatis private bankkonsortium og dens skatteopkrævning, Internal Revenue Service, der i fællesskab bragte den amerikanske økonomi i knæ for en hel del år siden. Bestikkelse, afpresning eller trusler mod medlemmer af Kongressen og andre statslige organer blev hverdagskost, og det samme med lobbyisterne for de Illuminati kontrollerede organisationer og virksomheder. Truede US præsident Obama Syrien med et angreb, fordi han er i ledtog med Big Oil? Nej, Præsident Obama havde brug for indflydelse til at overtale Assad regimet til at stoppe brugen af kemiske våben, men han har aldrig ønsket, at det skulle komme dertil. Modsat offentliggørelsen af det kølige forhold mellem ham og Vladimir Putin - som en læser kaldte "Den nye kolde krig" - var samtaler bag scenen ang. Syrien undervejs mellem amerikanske og russiske diplomater et godt stykke tid før de meget omtalte forhandlinger startede. Ingen af landenes ledere ønsker at være militært involveret, ingen ønsker kemiske våben til rådighed for nogen gruppe, og begge er følsomme over for det humanitære aspekt af Syriens krig. Præsident Obama er med hjerte og sjæl dedikeret til den opgave det højeste universelle råd bad ham om at påtage sig, for at bringe enhed og fred til jeres verden. Vi ved, at mange mennesker opfatter ham betydeligt anderledes, end hvad vi har fortalt jer, og til gavn for nye læsere tilbyder vi et meget kort resumé af det skete. Da rådet udtænkte Mesterplanen for Jordens Gyldne Tidsalder forventede de, at alle de udviklede sjæle, der ønskede at være store aktører i opstigningsprocessen, ville holde deres aftaler i dette evolutionære foretagende, unik i hastighed og af omfang i dette univers. Nogle gik med til at spille "tunge" roller for at skabe betingelser, der kunne få de fleste mennesker til at fuldføre valgte erfaringer og haste ud af tredje tætheds karma. Da disse sjæles opgaver blev gennemført for mere end et årti siden, nægtede de at følge resten af deres aftale: at slutte sig til de lyse kræfter. De var blevet indfanget af deres egen magt på toppen af Illuminati-netværket, og de fortsatte med at anstifte uro og lidelse, når som helst og hvor som helst de kunne. Således arvede den sjæl, der inkarnerede som Barack Obama, alvorligt foruroligende nationale og globale forhold, der aldrig ville have eksisteret, hvis disse sjæle havde levet op til deres aftaler. Men det gjorde de ikke. Derfor trådte han ind i præsidentembedet på toppen af negative miljømæssige og økonomiske forhold, krige, tilfældig vold og lagre af dødbringende våben, og i hele hans embedstid har Illuminati bekæmpet hans bestræbelser på at vende disse tilstande. Mens han har lavet mange beslutninger under tvang , har han aldrig arbejdet i ledtog med Illuminati. Tværtimod, han har gjort sit yderste for at stoppe resterne af deres globale kontrol. Så det er naturligt, at deres agenter har formidlet løgne om Obama og hans hensigter som led i deres modoffensiv for at forpurre enhver reform, der i høj grad er brug for i hans land og i verden. At sende lys til præsident Obama og hele Jorden vil hjælpe med en hurtigere realisering af gavnlige ændringer, der er en integreret del af foreningen af jeres verden i fred og respekt for alt liv. Hvad sker der med USA, det land der formodes at være en model for demokrati, frihed og "den amerikanske drøm"? Den fattige befolkning vokser, og der er så meget vold. Lige efter et valg, begynder de at tale om, hvem der vil søge præsidentposten næste gang, og regeringen kæmper indbyrdes i stedet for at løse landets problemer. Hvad der sker i USA er ikke enestående for landet, det foregår i etaper over hele kloden. I er i færd med at genoprette balancen af Gaia, Jordens sjæl, i hendes planetariske krop, og balancen i hendes beboere. Som vi nævnte tidligere, er jeres verden omkring ti år bagud i tid, hvor situationer som krig, groft misforhold mellem de rige og de desperate samt manipulerende regeringer ville have ophørt. Der vil afgjort komme forsoning i alle konflikter, men i dette øjeblik er de vibrationer fremherskende, der fremkalder det "bedste" og det "værste" af holdninger og adfærd. Derfor er politiske ekstremister på deres højeste i den amerikanske regering, og desværre er der meget vold. Noget er forankret i intolerance eller frygt mht. religiøse, etniske, racemæssige og filosofiske forskelle. Noget skyldes de følelsesmæssige og mentale skader, som krigsveteranerne stadig har. Nogle få individer handler under tankekontrol, enten ved Illuminati-programmering eller ved den negative påvirkning fra den allestedsnærværende voldelig "underholdning". Det er det samme andre steder. I ser det med den seneste gidseltagning i Nairobi, med selvmordsbomberne, tilfældige masseskyderier og andre tilsyneladende meningsløse drab og voldelige udbrud. Mainstream medierne sikrer jer, at I bliver underrettet om alle disse sensationelle hændelser, uanset hvor de sker. Men de fortæller jer ikke om alle de utallige succesfulde resultater, fra landsbyer til det globale, som er uhyre hjertevarmende og opmuntrende tegn på, at reformerne er undervejs. Medierne giver jer imidlertid også et uddrag af det store billede, der er virkninger af, at det "bedste" bliver mere udbredt, såsom lempelse af spændingerne i forbindelse med Syrien. Pave Frans er oprigtig i sine proklamationer, den iranske regerings krigeriskhed er ved at optø. Og De Forenede Nationer, der næsten er gjort impotent af Illuminati, er begyndt at gøre fremskridt i sit organisatoriske formål. For ikke alt for mange år siden havde frygt overvægt hos Jordens beboere. Nu er de milliarder af "gode" personer - kun nogle få er det ikke - ved at reagere i overensstemmelse med deres passion for at rette det forkerte, uanset hvor de befinder sig. Forandring starter sjældent fra oven og ned, det starter i bunden og strømmer opad, og dette foregår i hele verden. E-mails til min mor fortalte os, at mange af jer har følt jer opmuntret af vores seneste budskaber, hvori vi opregnede nogle af de utallige måder, hvorpå kærligheds-lys skaber forandringer til fordel for befolkninger overalt. Bagsiden, om I vil, er, at sammen med de vidunderlige virkninger af denne overflod af energi kommer utålmodigheden for dramatiske ændringer. Kære elskede jord familie, I er dem der forvandler jeres verden! Selv med den igangværende assistance fra vores universelle familie, kan forandringer i den størrelsesorden kun opnås trinvist. I Jordens energifelt for muligheder, vinder alle slags godgørende forandringer momentum i overensstemmelse med tanker, følelser og handlinger, der i stigende grad fokuserer på lysfyldte retninger. Jeres lys åbner hjerter og sind, hjælper til at helbrede dem, der sørger, hvilket bringer den dag nærmere, hvor Jorden igen er et paradis. Og det bringer os til den e-mail fra en læser på Ra Kendra Center i Filippinerne, som vi har fået tilladelse til at videregive: Måden at fordrive mørket på er at lade lys komme igennem .... lys , lys, lys i handling.Vi ærer disse sjæle i dette center og de utallige andre, der sender kærligheds-lys. Via universel lov vil energien af fred i hjerter og sind fremskynde den dag, hvor alle sjæle i jeres verden vil leve harmonisk med hinanden og med naturen. Alle lysvæsener i dette univers er med jer, hylder jer fremad og omfavner jer i betingelsesløs kærlighed. KæRLIGHED og FRED
include("voetnoot.php") ?> |