include("pappie.php") ?>
Mike Quinsey - SaLuSa, 17. juli 2015
Tiden løber og begivenheder på Jorden tager hurtigere fart og efter at have fået fri vilje til at beslutte, hvordan I lever sammen, oplever I nu resultatet af jeres valg. Det er indlysende, at I ikke kan opretholde det system, som I har skabt, da det smuldrer og viser sig at være utilstrækkelig for jeres behov. Faktisk kan man sige, at I har levet på lånt tid og det er allerede ved at blive tydeligt, at I ikke kan forhindre ??den Menneskelige Races sammenbrud. Tidsalder efter tidsalder har I forsøgt at etablere en befolkning, der trives, men har samtidig undladt at få de fattigste lande med jer. Problemerne er nu så store, at det er for sent at hindre resultatet, som er opløsningen af ??de gamle systemer. Med andre ord vil I være tvunget til at forbedre jer, hvis I ønsker at overvinde de problemer, I har skabt. Det vil være en smertefuld proces, men vil resultere i en ny måde at leve sammen på, hvor vibrationerne er blevet løftet til det punkt, hvor negativitet praktisk taget er ikke-eksisterende. Så vil I se den sande måde, hvorpå harmoni og fred kan opretholdes og folk kan leve uden frygt. Vi kan forsikre jer om, at det er muligt og da vibrationerne fortsætter med at øges hurtigere og hurtigere, vil I ikke have særlig lang tid til at opleve nogle positive forandringer. De Mørke har ikke længere lov til at diktere, hvordan jeres fremtid udvikler sig og deres plan for total dominans er nu uigennemførlig. Vi beder jer om at være tro med dem blandt jer, der arbejder hen imod de gavnlige forandringer, vel vidende at det er vanskeligt at indføre dem, mens kaotiske forhold er ukontrolleret. I meget lang tid er nye innovationer, der ville gøre jeres liv lettere, blevet forhindret i at udvikles, men de kan ikke holdes tilbage meget længere. Når det er tid til at frigive nye ideer, vil fremskridt ske meget hurtigt og når det er sikkert for os at komme åbent blandt jer, vil vi være i stand til at gøre mere for jer eller med jer. Der er meget, der venter på at blive frigivet, der vil løfte jer op meget hurtigt og I vil indse, at den Nye Tidsalder er godt i gang. I vil tage et kvantespring fremad i teknologi, der vil fjerne mange af de problemer, der i øjeblikket holder jer tilbage. Men havde det ikke været for de mørkes handlinger, ville I allerede have nydt en højere levestandard, men det hele vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Som I har bemærket, fortsætter ændringerne med at skride fremad og frembringe alt, hvad der kræves for at bevæge jer ind i den Nye Tidsalder. Moder Jord spiller en stor rolle i dem og tegnene er der allerede, der indikerer, hvad der sker. Resultaterne vil være ganske dramatiske og meget efter jeres smag, når I indser, at de er til gavn for jer. Måske vil de mest acceptable ændringer være rensningen af jorden og havene, som er blevet groft forurenet på grund af Menneskets manglende omsorg for planeten og andre livsformer. Desværre vil der være ofre i dyreriget, men I vil indse, at de også er underlagt de højere vibrationer. Jeres bibelske historier fortæller jer at "Løven lægger sig med Lammet" og måske kan I nu forstå, hvordan det kan ske. Jeres skæbne har altid været en del af den større plan og kan ikke ændres, men I har haft fri vilje til at nærme jer den på jeres egen måde. Meget vil være lært gennem jeres erfaringer og den Menneskelige Race vil være så meget desto større på grund af det. Husk, at I alle meldte jer villigt til at gå gennem de forskellige Tidsaldre for at vokse gennem jeres oplevelser og når I ser tilbage, vil I være glade for, at I gjorde det. I vidste, at uanset hvad der skete, ville I aldrig blive forladt eller overladt til selv at finde jeres egen vej hjem. Nu har I fødderne på vejen og fra nu af er der kun én vej og det er fremad. Det har været en hård prøve, der har bragt mange udfordringer, som I har overvundet. Det betyder, at I ikke behøver at bruge den samme tid igen i de lavere vibrationer. På grund af vigtigheden af ??disse tider for den Menneskelige Race, er I genstand for megen opmærksomhed og mange "gamle venner" afventer jeres tilbagevenden til de højere vibrationer. Disse niveauer er jeres mere naturlige hjem og en del af jeres udvikling vil fortsætte, indtil I vender tilbage til Kilden og bliver Et med Alt Der Er. Så nyd jeres oplevelser, da de er udvalgt til jeres behov, mens I hele tiden udvikler jer mod en tilstand af perfektion. For dem, for hvem disse ideer er nye, vil vi fortælle jer, at I er udødelige, så i en vis forstand er det ligegyldigt, hvad I vælger at opleve. Når I bevæger jer gennem hver dimension, bliver jeres energier raffineret og vokser, indtil I omfatter et stort område af Rummet og til sidst fuldstændig bliver et Lysvæsen. I har måske læst, at I er Guds i sin vorden og det er grunden til, at jeres vej fører jer tilbage til Kilden af Alt Der Er. I er i øjeblikket kun en repræsentativ del af jeres sande Væsen, men vokser nu hele tiden, mens I bringer jer selv mere ind i vibrationer af Lys. Jeres rejser placerer jer i øjeblikket blandt sjæle fra flere forskellige udviklingsniveauer, hvilket er grunden til, at I står over for så mange udfordringer. I har tendens til at glide i retning af dem med en lignende vibration, men for jeres udviklings skyld kan være placeret, hvor jeres behov bedst kan imødekommes. Ofte bruger I en række menneskeliv inden for den samme sjælegruppe, hvor I kan hjælpe enhver med at opleve og udvikle sig. I vil næsten helt sikkert have forskellige roller hver gang og den absolutte fordel er, at I udvikler jer med sjæle, som I er forbundne med. Det forklarer, hvorfor nogle grupper kommer så godt ud af det med hinanden, mens andre står over for vanskeligheder. Det kommer an på, hvilken type af erfaringer der vil tjene jeres behov bedst. Hvis I befinder jer i et vanskeligt forhold til jeres familie, husk på, at I er blevet placeret der for at lære visse lektioner af hinanden. Jeres omstændigheder er altid sådan, at I kan udvikle jer åndeligt og det er i de mere vanskelige relationer, I lærer mest og gør det hurtigere. Så hvis I føler, at I har en hård tid på Jorden, mist aldrig det faktum af syne, at intet i jeres liv sker uden en god grund. Faktisk, hvis I vokser i bevidsthed, fornemmer I måske allerede, at jeres oplevelser er en læretid. Vær forvisset om, at når lektionerne er blevet lært, behøver I ikke at gå igennem dem igen. Så stå over for forhindringerne i livet med beslutsomhed til at overvinde dem på den rigtige måde, der respekterer andre sjæles behov så vel som jeres egne. Når jeres liv er afsluttet og I gennemgår det, hvilket er, hvad alle sjæle gør umiddelbart efter deres overgang, vil I vide, hvor godt I har gjort det. Der er ingen anklager, hvis I har fejlet nogen tests, da der altid vil være yderligere muligheder for jer. Da tid i virkeligheden ikke eksisterer, som I kender det, har I al den tid, I har brug for at gøre fremskridt på jeres åndelige rejse. Mens I går gennem livet, vil I næsten helt sikkert få en intuitiv fornemmelse af, hvad det handler om og ved, hvad der er kræves af jer. I har mange venner på og uden for Jorden, der hjælper hinanden og tager rejsen med jer. Jeg er SaLuSa fra Sirius og som altid klar til at tilbyde jer hjælp og kærlig vejledning. Tak SaLuSa. Mike Quinsey.Website: Tree of the Golden Light Oversættelse: Margit Villumsen include("../ads.php") ?> include("voetnoot.php") ?> |