Home > > Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 18. december 2015

Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 18. december 2015

Mike Quinsey

Juletiden bevirker et pusterum fra de mere uønskede ting, der sker på Jorden. Uanset hvad der sker i den ydre verden, er folk fast besluttet på at slappe af og hygge sig. Det skaber en energi, der bringer det bedste frem i folk og giver dem en mulighed for at give og tilgive, hvor relationer er blevet ødelagt eller endda gået i stykker. For nogle er det en tid til fornyelse af bekendtskaber med dem, der har mistet kontakten og over hele verden bliver glæde genskabt. Det var aldrig meningen, at mennesket skulle være alene, men de fleste mennesker er naturligvis bundet sammen med hinanden gennem karma, det kan naturligvis ses som enten godt eller dårligt, som I forstår det. Uanset hvordan I ser på det, er liv på Jorden en stadig udfordring, som I ikke altid forstår. Men de er alle del af jeres livsplan for at hjælpe jer med stadig at udvikle jer.

Livet for mange mennesker er flettet sammen med andres og hver enkelt er til gengæld guidet for at sikre, at de følger deres livsplan. Nogle gange bliver I følelsesmæssigt såret af jeres oplevelser, men vær bevidste om, at alt sker med jeres godkendelse. Før I inkarnerer, taler I med Højere Væsener, der diskuterer detaljerne med jer og I indvilliger uundgåeligt i jeres livsplan. I ved, at jo før I rydder eventuel udestående karma jo bedre, da det ellers vil hindre jeres fremskridt. Karma lyder som straf, men det er langt fra sandheden, da det simpelthen giver jer mulighed for at udvikle jer, hvor I måske fejlede i fortiden. Endvidere, da I er i slutningen af ??denne cyklus, må den ryddes, hvis I vil gøre fremskridt. Så det er meget vigtigt, at I tager sagen alvorligt, hvis I ønsker at bevæge jer ud af den lave dimension.

Jorden er i omvæltninger og Moder Jord er nu stærkt på vej med de ændringer, der burde være sket for længst. Hun har tålmodigt ventet på, at Mennesket ophørte med at ødelægge miljøet, men til lidt nytte. Resultatet er, at ændringer nu opleves overalt, hvilket for nogle kan synes ødelæggende, men de er alle en del af den nødvendige rensning, så den Nye Tidsalder kan komme i gang. Gør jer ikke bekymringer over udfaldet, da I er sikre på gavnlige ændringer, der skal genoprette fred på Jorden. Det vil være beslægtet med den Gyldne Tidsalder, men vid, at den kun kommer, når vibrationerne har nået det nødvendige niveau. I har alt at se frem til, selvom I nu kigger rundt omkring jer og ser så meget uro. I vil nå jeres mål med hjælp fra andre, der vil give sig til kende for jer på et passende tidspunkt.

I øjeblikket vil I have svært ved at forstå, hvorfor så meget ændrer sig omkring jer. Det vil være vanskeligt at afgøre, hvad der præcist er til gavn for alle, så jeres intuition kommer i spil. I kender baggrunden for, hvad der sker, men lige nu er der ingen sikkerhed for, hvordan tingene vil udspille sig. Fri vilje har stadig fortrinsret for alle sjæle og kollektivt er det i stor grad jer, der bestemmer, på hvilken måde fremtiden udfolder sig. Den større plan vil under alle omstændigheder komme til at ske, men om det er en nem overgang, er op til jer. Uanset hvad der sker, vil Opstigning finde sted og i den nærmeste fremtid.

I vil være i stand til at identificere dem af Lyset, som er engageret i arbejdet for oplysning af andre. Men ikke alle af dem, men nogle, tager en vej, der undgår omtale og roligt, men effektivt udfører deres arbejde. I kan ofte fornemme den højere energi omkring sådan en person og det er en meget pålidelig måde at vide, at de er af Lyset. Jeres intuitive kræfter vil hjælpe jer, når I møder dem og oplever hele deres adfærd. Det bør være nemt for dem, der er udviklet, at identificere de sjæle, som foregiver at være oplyste, men følger en sti, der ikke er fuldt forbundet med Lyset.

I skulle nu være klar over, at mange af jeres venner, der er af Lyset, er fra de højere riger og arbejder med de Galaktiske Kræfter. De har gjort det i æoner af tid og guidet Menneskeheden til at holde deres fødder solidt på deres vej. De fleste sjæle har ringe eller slet ingen forståelse af den måde, hvorpå Ånd arbejder med dem. Det ville dog fungere meget bedre, hvis de forstod at forholde sig til deres Guider. De er der for at hjælpe jer med at udvikle jer og om muligt sikre, at I holder jer til jeres forpligtelser. I behøver aldrig at føle jer alene og kan henvende jer til jeres Guider til hver en tid for at få hjælp.

Kærlighed er den største og mest kraftfulde energi der er, men på jeres forholdsvis lave vibration er den ikke let at bruge til at skabe mirakler. I kan dog give vellykket healing, som mange af jeres healere allerede gør. Selv et par venlige ord sagt med kærlighed og følelse kan løfte en sjæl i nød. I ved måske allerede, at kraften er meget stærkere, når I er i en gruppe og meget mere kan opnås på den måde. I sidste ende vil I være i stand til at heale øjeblikkeligt, men det skal bemærkes, at healing er unødvendig i de højere dimensioner.

Nogle sjæle kan ikke forstå, hvorfor de har accepteret sådan et udfordrende liv på Jorden. Det er muligvis, fordi de har glemt, hvorfor de meldte sig frivilligt til at gå ned i dimensioner. I følte næsten helt sikkert medfølelse med de sjæle, der er fanget i de lavere vibrationer og var blandt en gruppe af frivillige, der valgte at hjælpe dem tilbage til Lyset. I gjorde det, da I havde fået en forsikring om, at I altid ville være ledsaget af Lysvæsner. Med andre ord ville I blive guidet og hjulpet gennem jeres mission for at sikre, at I sikkert vendte tilbage til Lyset. Alt, hvad der sker omkring jer, er en del af jeres erfaring og som flere af jer vender tilbage til Lyset, bliver behovet for mere omfattende lektioner unødvendig.

I holdes måske stadig i mørke, hvad angår, hvad der sker på Jorden og det vil forblive på den måde, indtil de mørke forhindres i at gribe ind. Det skulle ændre sig over en periode, da nogle modige sjæle ignorerer deres trusler og går videre med deres planer for at oplyse folket. Så mange mennesker har mistet livet i forsøget på at bringe sandheden frem, så man skal passe på, indtil det er sikkert at gøre det. Nogle sjæle, som er fremtrædende blandt de førende "Lys" er beskyttet, fordi deres arbejde er så afgørende og vigtigt. I vil uden tvivl identificere dem og deres budskaber bringer jer up to date informationer. Meget sker bag kulisserne og den samlede situation er nu meget opmuntrende.

Jeg er Mike Quinsey og bringer disse meddelelser gennem mit Højere Selv. Det vil være den sidste indtil fredag ??1. januar 2016. Det tegner til at blive et spændende år og jeg tror, ??at store fremskridt vil blive gjort. Afsløring vil sandsynligvis finde sted og når det sker, vil det signalere frigivelse af mange oplysninger, der har måttet holdes tilbage.

Jeg ønsker jer alle en glædelig tid, uanset hvilke fejringer I er vant til at nyde i denne tid. Det er en storslået mulighed for at mødes og bringe glæde og kærlighed til verden.

I Kærlighed og Lys. Mike Quinsey.


Website: Tree of the Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen




Share |