include("pappie.php") ?>
Mike Quinsey – 24. november 2017
Kære Venner, endnu engang giver jeg jer en redigeret version af en vigtig videobesked fra Ærkeengel Michael. Den fortæller klart, hvad vi kan forvente i den nærmeste fremtid op til Opstigning og hvorfor forandringerne er nødvendige. Hele beskeden på internettet anbefales og titlen er som angivet herunder. Archangel Michael – 2016. Final Phase of Human 5D Ascension. (Ærkeengel Michael – 2016. Sidste fase af Menneskets Opstigning til 5D). Transskription: Kære Familie af Lys, I lever i tider, der ikke før er oplevet. Perioden fra september til december 2016 var den vigtigste og energetiske periode i menneskets historie, fordi den tredje matrix slutter og de væsener, der resonerer med den, står over for en ekstrem opvågnen, når de bevæger sig fra 3D til 5D over meget kort tid. Dette er den tid, der er skrevet om i gamle tider, hvor store forandringer sker for Jorden og dens væsener, når det gamle udtjente system giver plads til noget nyt og bedre. Opstigning er den naturlige og normale transformation fra én fysisk virkelighed til en helt ny. Tusindvis af væsener vågner hver dag nu og ser, hvordan de har været ført bag lyset af væsener med en dagsorden fuld af kontrol, hvilken har været designet til at stjæle al sansende bevidst energi. Mange begynder at blive bevidste for første gang om, at 3D ikke er den eneste virkelighed og de starter deres søgning efter disse nye virkeligheder, da flere væsener vågner, i takt med at mængden af Lys på Jorden øges. Forandringerne her vil blive mere og mere fysisk mærkbare. Mange af jer kom til Jorden som forløbere for engle og I var allerede bevidste om den store plan, vi alle skabte og I har i meddelelser fortalt om de store forandringer og givet fremsynede varsler til dem, der har slumret i æoner af tid. En stærkere og større tilstand af samhørighed dannes over hele kloden og fuldstændig frihed er ved at bryde ud over hele verden. Disse store forandringer omfatter alle aspekter af livet, mentale, følelsesmæssige, fysiske og åndelige og de påvirker vores relationer, arbejdssituationer og den overflod, der flyder til os. Hele systemet her vil blive fuldstændigt reformeret, idet det, der ikke er for liv, bliver kasseret og udskiftet. Væsener, der styrer og manipulerer andre og vibrerer ved en lav frekvens, vil ikke have nogen plads i Jordens nye frekvens. Snart vil Universet, såvel som de Guddommelige Guider på den nye Jord, der vil repræsentere et mere intelligent og healet samfund, tage sig af disse entiteter af lav vibration på en ordentlig måde, indtil de er helt healede og er i stand til at indgå i det nye samfund, der kommer. DNA opgraderinger og lyskodninger - forandringerne på det fysiske plan omfatter en total omkodning af vores DNA. De ioniserede partikler, der blæser hen over denne planet, udvikler hver art til en højere form af den selv. For tiden er der ikke kun indkommende soludbrud, men masser af nye energier fra forskellige kilder, kometer, stjernesystemer, planeter og massive udbrud af gamma stråler, der konstant påvirker Jorden fra Universets kerne. Denne gang er mange Jordboere åbne og parate til at modtage disse energier og lyskodninger og lade dem arbejde sig gennem deres kroppe og hele deres system. Vi må forny, omkode og omskrive mange af de gamle programmer, der blev skrevet og indprentet i menneskets krop og sind på et vedvarende grundlag for æoner af tid siden. Vi vågner nu som én planet og som én Menneskelig Race. Den tid, det tager at komme til denne transcenderede tilstand af væren, er fuldstændig under jeres egen kontrol. Væsener, der ikke har nået denne transcenderede fase i deres sjæls evolution, går igennem en masse fysisk og følelsesmæssig smerte lige nu og andre føler sig usædvanligt trætte. Da menneskeheden tager sådan et stort skridt i deres evolution i bevidsthed og deres fysiske kroppe, kan mange opleve en tid, hvor de føler sig udfordret og presset til deres grænser. Den sidste bølge af væsener, der skal stige op, begynder at skifte deres tredje og fjerde dimensionelle liv til en femte dimensionel frekvens. Jorden selv vibrerer nu i den femte dimension og mange mennesker har allerede opgraderet sig til dette niveau i den højere dimension eller gør det lige nu. De nye lysfrekvenser, der kommer ind, har brug for nyt rum, derfor går vi gennem en dyb rensning for at slippe af med alt gammelt, restriktivt og densitetsmæssigt tæt, hvilket vi ikke længere har brug for. Den fysiske krop skaffer sig af med toksiner og gamle programmer, den følelsesmæssige krop healer sår fra fortiden og nutiden og afgiftes for usunde følelser som vrede, sorg eller bedrøvelse. Vores sind udfordres til at slippe gamle overbevisninger og overgive sig til det ukendte. Det er vigtigt at huske, at der ikke er nogen absolut sandhed, men uendelige og mere avancerede og højere niveauer af den, endeløst. Jo højere en sandhed vibrerer, jo mere sand er den. Det kræves af os at lade alt forældet, densitetsmæssigt tæt bag os, det, der ikke tjener vores sjæl, så vi kan gå ind i en ny måde at leve på. Jo hurtigere denne proces sker, jo hurtigere kan vi føle symptomer på et fysisk niveau. Vær ikke bekymret eller ængstelig over dette, da det er meget normalt og kun midlertidigt. Når nye lysdata er integreret i kroppen, vågner et væsen med symptomerne lindret og føler sig som en ny skabelse. I tiden med DNA lysdataintegrationen oplever mange opstigningssymptomer, så som kvalme, hovedpine, influenzalignende symptomer, følelse af at være skør og usammenhængende, ude af stand til at sove, smertende bihuler og andre smerter og kvaler. Til tider kan vi også føle et symptom, der går tilbage til et andet liv, som vi healer. I den tid, hvor I kan føle jer meget trætte og udmattede, anbefales det stærkt bare at sove, fordi vi under vores søvn kan behandle og integrere på en meget hurtigere og lettere måde i Delta søvntilstanden end i vågen tilstand, da hverken ego eller frygt blokerer os. Vores råd omkring opstigningssymptomer er disse: tag den med ro i disse perioder og giv dig selv nærende blid kærlighed, ligesom en mor ville gøre for hendes hellige krop. Træk vejret langsomt og dybt flere gange om dagen. Jordforbind kroppen ved at bruge krystaller og ved at gå barfodet på Gaia. Spis kun energirig mad, naturlige urter, slap af og giv fuldstændig slip, idet I tillader og accepterer alt dette. Jo mere I slapper af og stoler på opstigningsprocessen, jo lettere vil I navigere gennem den og jo hurtigere vil I transcendere de lavere ting, som en Englelig og Menneskelig Race, der lever sammen på Jorden. Vi frigiver nu alle de gamle tæthedsgrader og begrænsninger. Vi vil aldrig vende tilbage til begrænsende overbevisninger og liv, som vi engang havde. Nu kommer vi på linje med aspektet af vores Højere Selv, vores Guddommelighed, ved ren og skær intention og indre disciplin. Vi arbejder os vej ind i vores egen Gyldne Tidsalder og en ny verden fyldt med glæde, fred, kærlighed og frihed. Hvis I vil gøre jeres opstigning til jeres første prioritet og arbejder på det med hele jeres væsen og jo mere I overgiver jer til det og slapper af med det og favner det helt, forsikrer vi jer om, at I vil tage et kvantespring fra den håbløse, desperate, frygtfyldte tilstand af væren til et fantastisk nyt liv, hvor hvert eneste ”nu” er fyldt med mirakler og folk vil se på jer og spørge, hvordan er det, at I er prægtige på alle måder og de vil undre sig over, hvad jeres hemmelighed er. Hvis de er parate og villige og de fleste er ikke helt endnu, så fortæl dem, hvad vi har fortalt jer. Held og lykke på denne utrolige rejse i jeres liv. I Kærlighed og Lys. Mike Quinsey. Oversættelse: Margit Villumsen include("../ads.php") ?>include("voetnoot.php") ?> |